Gå til indhold

Hvordan betaler jeg?

Du har 4 muligheder: Automatisk med Betalingsservice, MobilePay eller kort. Eller manuelt i din netbank med et gammeldags indbetalingskort (FI-kode).

Hold øje med din regning i e-boks

Alle vores kunder modtager nu deres regning i e-boks. Det gør vi på grund af de mange falske mails og sms’er der er i omløb fra svindlere.

Kan vi ikke sende dig din regning i e-boks, får du den på mail eller brev, som du gør i dag.

Bemærk, at din betaling og din betalingsmetode fortsætter som normalt. Er du tilmeldt Betalingsservice, skal du altså ikke tilmelde dig på ny. Det samme gælder betaling via MobilePay og kortbetaling.

Betalingsservice

Læs mere om Betalingsservice eller gå direkte til Min side eller appen Andel Energi. Her kan du nemt tilmelde dig Betalingsservice. Det koster et gebyr på 8 kr. pr. regning. Gebyret dækker Andel Energis udgifter til Betalingsservice.

MobilePay

Læs mere om automatisk betaling med MobilePay eller tilmeld dig direkte på Min side eller i appen Andel Energi. Så slipper du for at bekymre dig om at skulle betale til tiden og betaler samtidig dine regninger gratis. Helt uden gebyrer.

Kortbetaling

Tilmeld dig kortbetaling på Min side eller i appen Andel Energi. Det koster ikke noget. Og så betaler du automatisk dine regninger og kan bruge tiden på noget sjovere end energiregninger.

Indbetalingskort (FI-kode)

Vælger du ikke en af de tre automatiske betalingsformer, så er du tilmeldt betaling med indbetalingskort. Det koster 49 kr. i gebyr. og betyder, at du selv skal betale dine regninger i din netbank hver måned med den betalingslinje, der står på din regning.

Spørgsmål og svar

Har du flere spørgsmål om betaling, så har vi samlet svarene til dig på det, vi oftest blive spurgt om.