
Tryghed – til dig der vil have mest muligt ud af dit gasfyr
Hold dit naturgasfyr i topform
Bruger dit gasfyr unødvendigt meget energi? Med en serviceaftale hos os, sørger vi for at vedligeholde dit gasfyr løbende. Så er du sikker på, at det kører stabilt og effektivt – og så kan du trygt tænde for varmen og tage et varmt bad uden at tænke alt for meget på gasregningen.
5 gode grunde til at få serviceaftalen Tryghed hos os:
-
1.
Du får god fyringsøkonomi – vores servicepartnere sørger altid for at rense og indstille dit gasfyr korrekt, så det bruger mindre naturgas og kører sikkert.
-
2.
Du fanger de små fejl i opløbet og forebygger større reparationer.
-
3.
Du forlænger levetiden på dit gasfyr – det er også en god beslutning, hvis du f.eks. venter på en tilskudsordning eller en varmepumpe.
-
4.
Du får hurtig hjælp af en servicepartner, hvis dit gasfyr pludselig går i stå.
-
5.
Du skal ikke huske på selv at bestille serviceeftersyn. Den klarer vi – og du får automatisk besked, når det er tid.
Pris og betaling
- Tryghed 1 år: Serviceaftale med et årligt serviceeftersyn koster 2.330 kroner om året.
- Tryghed 2 år: Serviceaftale med et serviceeftersyn hvert 2. år koster 1.520 kroner om året.
Er du i forvejen gaskunde hos os, betaler du automatisk for din serviceaftale over dine gasregninger. Vælger du f.eks. Tryghed 1 år, er prisen 582,50 kr./kvartal. Og hvis du afregnes hver måned, er prisen 194,17 kr./måned.
Skal du på et tidspunkt, i forbindelse med et serviceeftersyn, betale for udskiftede reservedele, så sker det også blot på din næste gasregning. Så behøver du ikke gå og vente på en ekstraregning fra din servicepartner.
Er du ikke gaskunde hos os i forvejen, betaler du for din serviceaftale over 4 kvartalsregninger i løbet af året.
Det får du med Tryghed
-
Du får et fast hovedeftersyn af gasfyret hvert eller hvert andet år.
-
Du kan frit tilkalde servicemontør ved driftsstop og funktionsfejl på gasfyret.
-
Servicemontøren finder fejlen, udbedrer den, og genopstarter gasfyret.
-
Ved omfattende fejl eller udskiftning af specielle reservedele med leveringstid, laver servicemontøren midlertidige foranstaltninger bedst muligt.
Hvis gasfyret går i stå
Ved driftsstop eller funktionsfejl skal du kontakte din servicepartner direkte.
Fra 1. oktober til 30. april kan du ringe til din servicepartner alle ugens dage mellem klokken 7.30 og 22.00. I tidsrummet 19.30 til 22.00 er det kun muligt at få telefonisk hjælp.
Fra 1. maj til 30. september kan du ringe til din servicepartner mandag til torsdag mellem klokken 7.30 og 16.00, og fredag mellem klokken 7.30 og 14.00.
Før du ringer, er det en god idé at tjekke om:
- Der er strøm til gasfyret
- Der er vand på gasfyret
- Du kan genstarte gasfyret
Har du akut behov for hjælp, men endnu ikke har en serviceaftale hos os, kan du stadig tegne en. Vi opkræver et havarigebyr på 1.456,25 kroner på den første regning for at sende en tekniker ud akut, inden din serviceaftale starter.
Vilkår for serviceaftalen
Du kan vælge en serviceaftale til de fleste gasfyr på op til 60 kW. Du betaler for et kvartal ad gangen via dine naturgasregninger.