På Min side og i appen, Andel Energi, kan du se alle dine regninger. Du får også hurtigt overblik over, om dine regninger er betalt eller skal betales. Så slipper du for at tænke mere på det.
Du kan også let skifte betalingsform og følge dit forbrug time for time.
Du finder dine regninger i regningsoverblikket på Min side.
PC:
Når du er logget ind, kan du downloade din regning i regningsoverblikket ved at klikke på knappen ‘Hent regning’. Når du har trykket på knappen, finder du filen oppe i højre hjørne af din browser.
For at åbne regningen, skal du blot klikke på den downloadede fil.
Mobil:
På mobil er det nemmest at hente regningen via vores app, Andel Energi. Du kan downloade appen via App Store eller Play Butik. I appen åbner din regning nemlig helt automatisk lige så snart, du trykker på knappen ‘Hent regning’.
Driller det stadig? Så kan det måske skyldes dine indstillinger. Tjek eventuelt, om du har blokeret for download af filer. Det kan også skyldes, at du tidligere har sagt ‘nej’ til at åbne regningen.
Det kan der være flere grunde til:
Når du logger ind, kan du på regningssiden se dine regninger, som er klar til betaling. Du kan altid se din valgte betalingsform på selve regningen. Nedenunder kan du se dine afsluttede regninger. Det er de regninger, som du har betalt.
Stadig i tvivl? Det kan vi sagtens forstå. Der kan nemlig gå op til 10 hverdage fra din regning er betalt, til den står som betalt på Min side. Og selvom det er irriterende, er det desværre ikke noget, vi kan gøre noget ved. Men husk! Du kan altid tjekke din netbank, hvis du vil være helt sikker på, om din regning er betalt.
Det skal være så enkelt som muligt for dig at forstå din regning. Som kunde i Andel Energi får du derfor en regning hver måned for den strøm, du brugte i sidste måned.
Tre måneder inden du overgik til månedsbetaling, fik du besked om ændringen pr. brev eller mail. Alle kunder har fået besked mellem april og november 2023.
Det er ikke muligt at gå tilbage til kun at få en regning hvert kvartal.
For dig med el
Det er meget få af vores elkunder, som stadig får en årsopgørelse for deres elforbrug. I stedet opgør vi forbruget hver måned.
Har du brug for at vide, hvor mange kilowatt-timer du for eksempel har brugt på et år, er du derfor nødt til at lægge forbruget på dine seneste 12 regninger sammen.
En undtagelse. Har du elvarme, varmepumpe eller solceller? Så betaler du forud for dit forbrug. Og det betyder, at vi én gang om året opgør dit faktiske årsforbrug i forhold til dit forventede årsforbrug. Du finder årsopgørelsen på Min side og i appen under ‘Regninger’, når den er klar.
For dig med gas
Som gaskunde får du ikke længere årsopgørelser. I stedet får du en opgørelse hvert kvartal.
Får du for eksempel brug for en årsopgørelse i forbindelse med en flytning, kan du blot lægge dine 4 kvartalsregninger sammen. Så har du dit årsforbrug.