Du betaler dine elregninger hver måned. Det betyder for langt de fleste kunder, at de først betaler for strømmen, når den er brugt.

“Flere af vores kunder har savnet en mere enkel og overskuelig elregning, hvor man kun betaler for den strøm, man har brugt. Det har vi lyttet til, og derfor har vi droppet acontobetaling for langt de fleste af vores kunder og i stedet indført månedsbetaling. Så bliver det mere enkelt og overskueligt for dig at forstå din elregning.
Du kan altid se dine regninger på Min side og i Andel Energi-appen. Men du får også din regning tilsendt direkte på mail, i e-Boks eller som brev.
1.
Hvis vi har din mail, får du den der
2.
Kan vi ikke sende dig en mail, får du din regning i e-Boks
3.
Kan vi ikke sende dig din regning i e-Boks, får du den som brev i stedet
Hyppigere regninger kan betyde flere gebyrer. Men heldigvis kan du selv vælge, hvordan du vil betale dine regninger. Og du har altid mulighed for at vælge en gebyrfri betalingsform.
På Min side eller i appen, Andel Energi, kan du altid skifte din betalingsform. Vælger du kortbetaling eller MobilePay, så koster det ikke noget at betale din regning – og din regning vil automatisk blive betalt hver måned, så du kan bruge tiden på noget sjovere.
Som kunde hos os kan du tilmelde dig Betalingsservice, som automatisk klarer betalingen for dig hver måned. Så slipper du for at tænke mere på det.
Hvis du betaler med Betalingsservice, vil du skulle betale et gebyr på 8 kr. Gebyret dækker Andel Energis udgifter til Betalingsservice.
Gebyret betaler du hver måned. På et helt år er det 96 kr. Hvis du vil skifte til gebyrfri betaling, kan du nemt gøre det på Min side eller i appen, Andel Energi.
Vi kender det allesammen. Man kan glemme at betale en regning.
Vi sender dig en rykker, hvis du ikke har betalt inden fristen. Vores rykker kan have krydset din betaling. Er du tilmeldt betaling med indbetalingskortet, kan der gå op til fem dage, inden vi modtager indbetalingen. Og så kan vi have nået at sende dig en rykker, selvom din betaling er i gang.
Det kan være, du skal betale sikkerhed. Vi laver en kreditvurdering af alle vores kunder. Hvis den viser, at der kan være en risiko for, at vi ikke får betaling, stiller vi krav om sikkerhed. Vi stiller altid kravet om sikkerhed ud fra en individuel vurdering.
Når der er billig strøm i elnettet, begynder dit batteri at lade. Så har du altid billig el på lager, når strømmen i elnettet er dyr. Når prisen stiger, begynder dit hjemmebatteri nemlig at aflagre, så du kun bruger den billige strøm fra dit eget batteri. Sådan sparer du penge på din elregning hver eneste dag.