
Søg tilskud til installation af varmepumpe
Har du planer om at få en varmepumpe? Så er der en række startomkostninger forbundet med skiftet, men der er altså god hjælp at hente. Du kan nemlig søge om tilskud fra flere forskellige puljer.
Her på siden har vi samlet alt, du skal vide om dine muligheder, så du kan komme i gang med at optimere dit hjem med en ny varmeløsning. Du kan også finde en guide til, hvordan du søger om tilskud til din varmepumpe. På nuværende tidspunkt kan du søge tilskud fra to forskellige puljer:
Evidas afkoblingsordning
Afkoblingspuljen for 2023 er lukket for ansøgninger, og det forventes at den åbner igen 18. januar 2024. Har du naturgasfyr og ønsker at skifte til en anden opvarmningsform, kan du søge om tilskud fra afkoblingsordningen i forbindelse med, at du opsiger din gasforsyning hos Evida, og i 2023 var beløbet på omkring 10.000 kr.
Bliv ringet op og få rådgivning
Det skal du vide, før du søger varmepumpe tilskud
For at få tilskud til en varmepumpe, skal disse fem krav opfyldes:
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel
- Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller vedtaget fjernvarme
- Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må for eksempel ikke på forhånd have underskrevet et tilbud på en varmepumpe installation
- Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe
Det er vigtigt at være opmærksom på disse krav, før du søger om tilskud, så du ikke spilder tid og ressourcer på en ansøgning, der ikke opfylder betingelserne. Ved at følge retningslinjerne øger du dermed dine chancer for at få tilskud til din varmepumpe.
Hvorfor kan man få tilskud til en varmepumpe?
I Danmark er det besluttet, at vi skal sænke vores energiforbrug. Og særligt skal vi begrænse vores afhængighed af fossile brændstoffer. Det er i tråd med de politiske beslutninger, der sigter mod at fremme bæredygtige og miljøvenlige energiløsninger.
Energistyrelsens tilskudsordning er en udmøntning af Energiaftalen fra 2018 og Klimaaftalen for energi og industri mv. fra 2020. Tilskudsordningen dækker luft til vand-varmepumper og jordvarmepumper, mens luft til luft-varmepumper ikke er berettiget til tilskud.
Formålet med at give tilskud til varmepumper er altså at gøre det mere attraktivt og økonomisk overkommeligt for boligejere at investere i energieffektive opvarmningsløsninger. Ved at tilbyde tilskud til varmepumper ønsker regeringen at fremme udbredelsen af den miljøvenlige teknologi og bidrage til at opnå klima- og energimålene. Det gavner både miljøet og boligejernes pengepung, da varmepumper kan reducere energiomkostningerne og mindske CO2-udledningen på samme tid.