Gå til indhold

Stigende gaspriser i 2022 gjorde en ny varmepumpe til den helt rigtige løsning for Martin og hans familie

I 2017 flyttede Martin og familien ind i en villa på 91 kvadratmeter plus kælder i Brøndby. Villaen, de flyttede ind i, blev opvarmet med gas, men med de stigende gaspriser og høje gasregninger, måtte familien tænke i nye opvarmningsformer – ligesom så mange andre danskere. Her blev en varmepumpe det oplagte valg for familien.  

En mere energieffektiv varmeløsning

Udover økonomien var det for Martin helt sikkert også et vigtigt punkt, at de nu gik over til en mere energieffektiv varmeløsning. Derfor var det også vigtigt at vælge et firma, der delte de samme værdier som dem.

Jeg faldt over Enova Energy, som Andel Energi på det tidspunkt lige havde opkøbt, og som kunne reagere forholdsvist hurtigt. Jeg gik ind på deres hjemmeside og læste mere om, hvem de var, og hvad de stod for, og jeg kunne gode lide det, jeg læste. De stod for mange af de samme værdier, som jeg selv havde, og det var det første gode skridt.” Martin, Varmepumpeejer

Valget faldt på Enova Energy

Martin udfyldte en række oplysninger om sin bolig på hjemmesiden, og fik på baggrund af det et tilbud indenfor 48 timer.

Inden for 48 timer så havde jeg et tilbud på to varmepumper. Og da jeg så sammenlignede de to maskiner, jeg havde fået fra Enova Energy og et tidligere tilbud, jeg havde fået, så var det samme varmepumpe, eller den større model, men med en besparelse på 20 % i forhold til det, jeg havde fået på det første tilbud. Så det var jo dejligt

Grundet den store efterspørgsel på varmepumpemarkedet kunne Enova Energy ikke komme ud og lave et endeligt tilbud til familien, men de blev i stedet skrevet på en venteliste. Ventelisten var desværre lang, og derfor kontakter Martin Enova Energy i oktober for at høre, hvor langt han er på ventelisten. For med fyringssæsonen i gang venter der endnu engang store gasregninger. Da de to foran ham på listen sprang fra kunne Enova Energy komme og besøge Martin en uges tid senere.

Tilbuddet blev skræddersyet til familiens behov

På besøget og efter nogle yderligere beregninger bliver det klart, at varmepumperne i det tilbud, der var lavet inden besøget, var for stor.

Da vi så lavede beregninger efter de havde målt og så videre, så kunne vi faktisk godt se, at de varmepumper, de havde tilbudt mig, faktisk var for store og normerede til et større behov end det, jeg har. De var altså realistiske omkring, hvad de kunne, og hvad de ikke kunne. De virkede på intet tidspunkt, som om de prøvede at prakke mig noget på. De ville mig faktisk det bedste.

Derfor måtte de nu finde en anden model til Martin. Her var den oplagte varmepumpe en model fra danske DVI, der skiller sig udseendemæssigt ud fra andre varmepumpemodeller. Og det blev det endelige valg.

Nem og hurtig installation

På dagen for installationen mødte to montører på adressen og gik i gang. Og det hele forløb gnidningsfrit og tog kun en enkelt dag.

Installationen tog en dag og var dejlig nem. De arbejdede godt sammen. Der var en god stemning imellem dem. En super god oplevelse med teknikerne.

Og selve varmepumpen fra DVI er Martin også meget tilfreds med

Den er ikke ligesom en klassisk varmepumpe, der ligner en stor kummefryser. Den ser pæn og anderledes ud. Og så larmer den ikke. Jeg har en affugter dernede i kælderen, der larmer mere end den gør, når den kommer til sit højeste.” Martin, Varmepumpeejer

Familien sparer omkring 9.000 kr. på deres varmeregning om året

Efter installationen af varmepumpen kan Martin og familien også se besparelser på deres varmeregninger.

Her efter installationen regner vi med, at vi ca. kommer til at kunne spare 9.000 kr. om året på vores varmeregning


De 9.000 kr. i besparelse gælder for de seneste kendte energipriser, og er derfor baseret på de energipriser, vi oplever i øjeblikket. Alt i alt har Martin været godt tilfreds med installationen af familiens nye varmepumpe:

Jeg kan ikke gøre andet end at skamrose. Jeg har jo haft en super god oplevelse med installationen af vores nye varmepumpe gennem Andel Energi og Enova Energy” Martin, Varmepumpeejer

Se, hvor meget du kan spare

Er du nysgerrig på, hvad du selv kan spare, hvis du udskifter dit gasfyr ud med en varmepumpe? Tag vores beregner og se.