Som Danmarks største energiselskab for 1,2 mio. kunder har vi et særligt ansvar. For at gøre energien lettilgængelig for alle, og for at den er så el-baseret som muligt. Og for at gøre det lige så let for alle at spare på den, så vi sammen kan skabe den grønne omstilling. Vi ved, at vi kun når i mål med den opgave, hvis alle vores kollegaer har et arbejdsliv i balance.
Vi forsyner ikke bare danskerne med energi. Vi formidler data om energi og forbrug på en overskuelig måde, bl.a. gennem vores kampagner, app, hjemmeside og andre digitale løsninger. For vi mener, at det skal være let for alle at træffe grønne(re) valg.
Så uanset om du møder kunden i telefonen eller knokler i maskinrummet for at analysere data eller udarbejde marketingkampagner, spiller du på grønt hold hos os.
“Mine venner tror nærmest, at jeg har aktier i Andel Energi. For jeg synes, at det er det vildeste. Folk er her, fordi de vil både det faglige og det sociale, og ikke bare, fordi de skal have betalt huslejen.” – Tommy, Kundeservicemedarbejder
Vi stiller en fuldt udstyret hjemmearbejdsplads til rådighed og giver dig fleksibiliteten til at bruge den, så det giver bedst mening. For vi stoler på, at du passer dit arbejde, uden at nogen behøver at kigge over skulderen.
“Min leder ved, hvad jeg står for, og hvad jeg laver, så hun har ikke behov for at tjekke op på mig hele tiden. Det viser både nærhed og en tillid, som jeg sætter stor pris på. – Zahida, Operations Consultant
Vi har fokus på din udvikling. Både fagligt og personligt. Også hvis du vil i retninger, som ingen af os havde set komme, da vi ansatte dig. Men selvom vi giver plads til den enkelte, bliver vi aldrig egenrådige.
For når vi udvikler os som arbejdsplads – og det gør vi hele tiden – husker vi at se hinanden i øjnene, så vi ikke taber det gode samarbejde af syne. Og selvom ambitionsniveauet omkring en grønnere fremtid er højt, er vi helt nede på jorden.
Hos os kan du altså se frem til at møde en flok engagerede kollegaer, der med positiv energi sætter vores faglighed i spil. I fællesskab.
“Vi har hinandens ryg, så man kan sagtens melde ud, hvis man har et svagt område eller ikke føler sig kvalificeret til en opgave. Samtidig har vi masser at lære af hinanden, og det er super spændende.” – Trine, Channel Manager