Gå til indhold

Hvor får du din energi fra?

Indrømmet. Selvom energi er en stor del af vores allesammens hverdag, kan det være svært at gennemskue, hvor den kommer fra og hvordan energimarkedet fungerer. Men bare rolig, det kan du blive klogere på her.

Klogere på grøn energi

Hvad er grøn strøm? Hvorfor er grøn strøm fremtidens energi? Og kan vi ikke bare stoppe med at bruge fossile brændstoffer nu? Læs mere og få svaret.

Alt om vindstrøm

Hvad er vindstrøm, hvordan bliver det produceret, og hvorfor kaldes det for grøn strøm? Det kan du blive klogere på her.

Hvad består gasprisen af?

Se, hvordan forbrug, transport og afgifter fordeler sig på din gasregning.

Hvad består elprisen af?

Læs mere om, hvad du betaler for på din elregning og bliv klogere på, hvad en kilowatt er for en størrelse.

Hvor får du din strøm fra?

Den strøm du har i din stikkontakt kommer fra flere forskellige energikilder. Alt strøm der produceres i Danmark – og i vores nabolande – bliver nemlig blandet sammen i det danske elnet inden det transporteres hjem i din stikkontakt. Men derfor kan du stadig sørge for, at der bliver produceret mere klimavenlig strøm ved at vælge en elaftale baseret på grøn strøm.

Den strøm der flyder gennem din stikkontakt ud i dine elektriske apparater, kommer fra mange forskellige energikilder. Både grønne og sorte. Og det er uanset, hvilket energiselskab du har.

Hvilken type strøm, der er mest af i elnettet lige nu, skifter som vinden blæser. Bogstaveligt talt. Det afhænger nemlig af, om der er gang i vindmøllerne, solskin til solcellerne eller tryk på vandkraftværkerne. Hvis der produceres nok energi fra vedvarende energikilder, er der nemlig ikke behov for strøm baseret på eksempelvis kul og gas.

Hvis vi alle bliver bedre til at flytte vores forbrug til de tidspunkter, hvor der er allermest klimavenlig strøm i elnettet, mindsker vi forbruget af fossile brændstoffer. Find de mest klimavenlige tidspunkter i appen Andel Energi, og se, om du kan flytte tøjvasken eller opladningen af elbilen til et klimavenligt tidspunkt.

Se, hvor klimavenlig strømmen er i appen

I appen Andel Energi kan du se, hvor klimavenlig strømmen er lige nu og 24 timer frem. Måske kan du flytte dit forbrug, og bruge strømmen når den er grønnest?

Bliv klogere på solceller

Flere og flere husejere vælger at få monteret solceller på deres tage og producere deres egen bæredygtige energi. Vil du vide mere om solceller?

Hvad er en kilowatt-time?

Vores elforbrug opgøres i kilowatt-timer (kWh). Men hvad er en kilowatt-time egentlig for en størrelse?

  • k står for kilo eller, som i dette tilfælde, 1.000
  • W står for watt, og er et udtryk for den effekt, et apparat yder, når det er tændt
  • h er en forkortelse for ”hour”, der er det engelske ord for time.

1 kWh er altså det samme som 1.000 watt i en time. Bruger du 1.000 watt i en time, har du brugt 1 kWh. Eksempelvis bruger en elkedel med en effekt på 2.000 watt 2 kWh, hvis den står tændt i 1 time.

Det svinger fra apparat til apparat, hvor mange watt de bruger i timen. Derfor er det vigtigt, at du er mest opmærksom på de apparater, der sluger mest strøm. Det er nemlig her, du kan spare flest kilowatt-timer.

Hvad bruger du din energi på?

Vil du blive klogere på, hvilke strømslugere du har i hjemmet og hvordan dit forbrug fordeler sig? Læs med her.

Hvordan bruger du din energi bedst?

Vil du tænde for de gode energivaner og få gode spareråd og værktøjer til at mindske dit forbrug til glæde for din pengepung og planeten? Tag et kig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så lander vores bedste sparetips, viden om energiforbrug, nye tiltag, konkurrencer og grønne tilbud direkte i din indboks.