Er du træt af svingende elpriser? Og er du træt af at være usikker på, hvad elregningen mon lyder på? Det kan vi godt forstå, og det er du langt fra den eneste, der er. Derfor tilbyder vi el til fast pris. Så slipper du nemlig for overraskelser, når elprisen ændrer sig.
Når det kommer til at vælge elaftale, så er du med garanti stødt på spørgsmålet: Skal det være en variabel eller fast elpris? Vi ved godt, at det kan være en smule kompliceret at finde ud af, hvad forskellen på de to aftaler er. Derfor har vi samlet nogle af de gode grunde til, hvorfor det er smart at vælge el til fast pris.
Med vores elaftaler FastEnergi og MånedsEnergi er din elpris låst i en vis periode. Og når du kender dit forbrug, så slipper du for overraskelser, når elregningen kommer. Med FastEnergi kender du din kWh-pris seks måneder ad gangen, og med MånedsEnergi kender du prisen for én måned ad gangen. Det betyder, at du i perioden er sikret mod ændrede elpriser, og at du ved, hvad du skal betale, når regningen kommer.
Når din elaftale med FastEnergi udløber, kan du let lave en ny aftale med en fast pris. Du kan også vælge en anden elaftale. Gør du ikke noget, overgår du automatisk til elaftalen TimeEnergi. Hvis du har MånedsEnergi, bliver din pris justeret d. 1. i hver måned.
Når det kommer til at vælge den rette elaftale, kan det være en jungle at finde rundt i, for skal du mon vælge en fast eller variabel elpris? Og hvad er forskellen overhovedet mellem de to typer elaftaler?
En fast elpris betyder, at du betaler den samme pris for din el. Og det gælder, uanset hvordan elprisen på markedet udvikler sig. Prisen er fastlåst for en bestemt periode, og du ved derfor præcis, hvad du skal betale for din el i den aftalte periode. Det kan give tryghed at vide, hvad din elregning helt præcist lyder på.
En variabel elpris betyder derimod, at prisen på din el følger markedsprisen. Derfor kan den også ændre sig løbende. Prisen på el varierer afhængigt af faktorer som udbud og efterspørgsel og vejret. Det betyder, at du med en variabel elpris kan opleve både højere og lavere priser, når elprisen på markedet ændrer sig. Lær, hvorfor elprisen stiger.
Valget mellem fast eller variabel elpris afhænger af dine personlige præferencer og dit forbrugsmønster. Hvis du ønsker tryghed og forudsigelighed i din økonomi, og du ikke ønsker at bruge tid på at følge med i elprisernes udvikling, er en fast elpris det bedste valg for dig. Du ved præcis, hvad du skal betale hver måned, og du undgår ubehagelige overraskelser, når prisen på el ændrer sig.
Hvis du derimod er villig til at tage en vis risiko og ønsker at drage fordel af de svingende elpriser, er en variabel elpris måske det bedste valg for dig. Når elprisen falder, kan du spare penge, men du skal også være forberedt på, at prisen kan stige igen. En variabel prisaftale kræver, at du er opmærksom på markedsudviklingen og er indstillet på at tænde for opvaskemaskinen eller spare på lyset, når prisen på el ændrer sig. Find ud af, hvornår strømmen er billigst her.
Hos Andel Energi kan du få grøn strøm til både variabel og fast pris. Og det gør faktisk en stor forskel for den grønne omstilling, hvis du vælger en grøn elaftale.
Vi kan ikke garantere dig, at der kommer el fra vedvarende energikilder ud af din stikkontakt. Det danske elnet består nemlig af strøm fra mange forskellige energikilder, og det betyder, at der både er grøn og knap så grøn strøm i elnettet. Her bliver det hele nemlig blandet sammen, og derfor kan vi ikke love, at strømmen i lige præcis din stikkontakt er grøn.
Til gengæld kan vi garantere, at der bliver produceret vedvarende energi svarende til dit forbrug, når du bestiller et grønt elprodukt fra os. Og det er uanset, om du vælger en fast elpris eller en variabel elpris. Så hvis du vil tage ansvar for dit elforbrug og støtte den grønne omstilling, så er grøn strøm til fast pris et oplagt valg.
Hvis du er træt af svingende elpriser, så er det måske tid til at overveje en fast elpris. Med tryghed, forudsigelighed og muligheden for at støtte grøn energi er der nemlig flere gode grunde til at vende blikket mod en elaftale med fast pris.
At vælge den rigtige elaftale kan være en udfordrende beslutning, men vi er her for at guide dig igennem processen og hjælpe dig med at træffe det bedste valg for dig.
Ring til os på 70 29 29 29. Vi er klar til at hjælpe dig mellem klokken 8.30 og 16.00 på alle hverdage. Du er også velkommen til at skrive til os, og så vender vi tilbage, så snart vi kan.