Hvis du kun bruger dit sommerhus om sommeren, vil varmeregningen sjældent koste dig det store. Men bruger du sommerhuset året rundt, bør du kraftigt overveje, hvilken måde du opvarmer det på – særligt hvis sommerhuset er dårligt isoleret.
I de fleste ældre sommerhuse er der typisk elradiatorer og måske en brændeovn. Flere og flere vælger dog at installere en luft til luft-varmepumpe til supplement af de eksisterende elradiatorer, da det giver en væsentlig billigere elregning – og samtidig giver det en hurtig opvarmning, bedre varmefordeling og ikke mindst et sundere indeklima.
Her er en sammenligning af, hvad varmen koster per kilowatttime:
*) SCOP: Seasonal Coefficient of Performance. Ved en SCOP på 4 er varmepumpen i stand til at levere 4 kilowatt-timer varme, for hver kilowatt-time el, den forbruger. I traditionelle elradiatorer er forholdet kun 1:1. Det er derfor, varmepumper er meget billigere i drift.
En luft til luft-varmepumpe er perfekt til sommerhuse og det danske vejr. Den bruger udeluften til at genere varme ind til huset, og det kan den gøre året rundt – også i frostvejr. En varmepumpe varmer hurtigt sommerhuset op og fordeler varmen effektivt rundt. Kombinerer du med en brændeovn, vil varmepumpen også kunne sprede varmen fra den mere effektivt.
Og så kan varmepumpen betjenes fra din mobiltelefon, så du kan have sommerhuset klar før ankomst og holde huset frost- og fugtfrit året rundt.
De fleste anlæg filtrerer også luften for partikler og støv, hvilket giver et bedre indeklima – især for allergikere. Et godt anlæg koster cirka 15.000 kr. inklusiv levering og montering og er så effektivt, at det kan producere mindst tre gange så meget varme som elpaneler for de samme penge.
Vil du bevare elradiatorerne i sommerhuset, så kan de nye af slagsen spare lidt energi pga. deres elektriske termostater. Disse svinger kun med 0,2 grader, mens de gamle med mekaniske termostater har en dårligere varmestyring med udsving på op til fire grader. Køber du en helt ny elradiator med elektronisk termostat frem for en ældre model med mekanisk termostat, kan du uden videre spare 10 procent af dens varmeforbrug.
Vil du af med fugt og gammel lugt – og vil du gerne have en mindre varmeregning? Så kan et luftsolvarmeanlæg også være en god løsning. Luftsolvarmeanlægget består af en solfanger, der opvarmer luft, der bliver blæst ind i huset, når det har en vis temperatur. Anlægget er 100 procent drevet af solenergi og er en af de billigste og mest enkle måder at udnytte solens energi på.
En brændeovn er en hyggelig og relativt billig opvarmningskilde, som er et godt supplement til for eksempel elradiatorer og varmepumper. Brændeovnes ydelse måles i kilowatt, og som tommelfingerregel kan 1 kilowatt opvarme 10-20 kvadratmeter. Er huset dårligt isoleret, skal du regne med 10 kvadratmeter pr. kilowatt, mens det i et velisoleret hus er 20 kvadratmeter pr. kilowatt.
Fyring med brænde anses faktisk også for at være miljørigtigt, da afbrændingen ikke udvikler mere CO2, end træet i sin tid optog fra sine omgivelser. Det forøger altså ikke den globale drivhuseffekt. Til gengæld kan brændeovne med dårlig forbrænding udlede mange partikler til nærmiljøet.
Det nytter ikke meget, at du har en billig opvarmningsform, hvis dit sommerhus alligevel er dårligt isoleret – og det er de fleste. Mange sommerhuse er lavet i træ og har kun lidt isolering i ydervæggene og måske slet ingen på loftet. Isoleringen af sommerhuset er derfor den vigtigste faktor for dit varmeforbrug, og det er en god ide at starte dér, hvis du vil spare på varmen. Når du vil efterisolere dit sommerhus, er det oplagt at kigge på både ydervægge, gulve og lofter.
Som kunde hos os kan du få personlig rådgivning om alt, der har med energiforbruget i din bolig og dit sommerhus at gøre. Vores erfarne energirådgivere kan blandt andet svare på dine spørgsmål om opvarmning, isolering, vandforbrug og apparaters energiforbrug. Så kan du nemt få hjælp til at finde den helt rigtige løsning for dig – helt gratis.