Når du betaler din elregning, betaler du til to forskellige selskaber. Du betaler til dit elselskab og til dit netselskab. Hos dit elselskab, som er os i Andel Energi, køber du den strøm, du bruger. Dit netselskab ejer elnettet og din elmåler. De står for transporten af strømmen til dit hjem. Det er fuldstændig ligesom, når du køber en vare på nettet – der skal du også betale for at få leveret pakken hjem til din dør. Det samme gælder for strøm, uanset hvilket elselskab du har valgt, og elaftale du har. Det er nettariffen. Læs mere om fordelingen af elprisen her.
Vi bestemmer ikke prisen for transport af el. Det gør dit netselskab sammen med Staten.
Den 1. oktober skifter nettarifferne til vintertarif, og den 1. april skifter nettarifferne tilbage til sommertarif.
Fordi vi bruger mere strøm i vinterhalvåret, end vi gør i sommerhalvåret, er prisen for transport også højere her. Undtagen i nattetimerne, hvor vi alle sover alligevel. Nattetimerne kan derfor være et glimrende tidspunkt at oplade din elbil – hvis du er den heldige ejer af én.

Der er forskel på nettarifferne, både i løbet af døgnets 24 timer og i løbet af året – vinter til sommer. Langt de fleste netselskaber kører efter det samme mønster. Her på siden, kan du se priser for Cerius og Radius. Du kan altid besøge dit netselskabs hjemmesiden, for at se priser for netop dit netselskab. Brug ”Find dit netselskab”, hvis du er i tvivl om, hvilket netselskab du har.
Der er selvfølgelig mening med det hele. Formålet med tarifmodellen er at understøtte den grønne omstilling og elektrificeringen af vores samfund. Flere og flere får for eksempel elbiler og varmepumper. Derfor er det nødvendigt, at vi spreder vores elforbrug mere ud i løbet af døgnet og dermed undgår, at elnettet bliver overbelastet.
Cerius nettariffer 2025.
| Cerius 2025 i øre/kWh | Juni-sept. | Okt.-dec. |
| Lavlast kl. 00-06 | 13,31 | 13,31 |
| Højlast kl. 06-17 | 19,96 | 39,92 |
| Spidslast kl. 17-21 | 51,90 | 119,77 |
| Højlast kl. 21-00 | 19,96 | 39,92 |
Radius nettariffer 2025.
| Radius 2025 i øre/kWh | Apr.-sept. | Okt.-dec. |
| Lavlast kl.00-06 | 12,20 | 12,20 |
| Højlast kl. 06-17 | 18,31 | 36,61 |
| Spidslast kl. 17-21 | 47,60 | 109,85 |
| Højlast kl. 21-00 | 18,31 | 36,61 |
Transport af strøm er det, du betaler for at få strømmen ud til din bolig. Vi kalder det nettarif. Dit lokale netselskab fastsætter nettariffen. Den reguleres af staten.
Nej, du kan ikke undgå at betale for transport af strøm til dit lokale netselskab. Det er netselskabet, som ejer ledningsnettet, hvor du bor. Og du kan derfor ikke skifte netselskab.
Det gør den for at motivere dig til at flytte lidt rundt på dit elforbrug, og undgå at elnettet bliver overbelastet.
Du kan holde øje med dit strømforbrug i appen Andel Energi eller på Min side.
Du kan se de forskellige tidsperioder og priser for transport på dit lokale netselskabs hjemmeside.
Du kan bruge appen Andel Energi eller logge ind på Min side og følge dit forbrug. Her vil du også kunne finde gode råd til at spare på strømmen.
Du er også velkommen til at skrive til vores energirådgivere og få en snak omkring dine muligheder. Spørg energirådgiverne
Din fastprisaftale fortsætter uændret, indtil den udløber. Det er kun prisen for transport af strøm, der ændrer sig.
Ja, det vil det gøre. Din fastpris gælder kun den strøm, du bruger i din bolig. Prisen for transport af din strøm vil stadig variere i løbet af døgnet og året, og det vil derfor også være en god idé for dig at flytte noget af dit elforbrug til de billige perioder.
Du kan finde kontaktinformation på netselskabernes hjemmesider
Når der er billig strøm i elnettet, begynder dit batteri at lade. Så har du altid billig el på lager, når strømmen i elnettet er dyr. Når prisen stiger, begynder dit hjemmebatteri nemlig at aflagre, så du kun bruger den billige strøm fra dit eget batteri. Sådan sparer du penge på din elregning hver eneste dag.