En tur i sommerhuset er for de fleste lig med afslapning og hygge. Men rigtig meget af den hygge, vi danskere holder af, bruger strøm. Og hyggen bruger mere strøm, end du måske lige regner med.
Hvis hyggen består af opvarmet pool, spabad, tryk på varme eller afkøling, madlavning, bagning eller filmhygge kan det nok sætte sit præg på elregningen.
Der er nok af apparater i et moderne sommerhus, som der kan sluge en masse strøm. Derfor kan det godt betale sig, at tænke over dit forbrug, når du er i sommerhus – uden det skal gå ud over hyggen.
De fleste har mange af de samme elektriske apparater i sommerhuset, som derhjemme. Det kan dog være, at man har forvist de ældre og mindre energieffektive modeller til sommerhuset og derfor bruger mere strøm, når de er i brug. Er det eksempelvis den gamle støvsuger, elplæneklipper, ovn eller vaskemaskine, der har taget plads i dit sommerhus, kan det måske mærkes ekstra på elregningen i sommerhuset.
Elvarme er den helt store “synder”, når det kommer til at sluge strøm i sommerhuse. Elvarme er den primære opvarmningsform i mange sommerhuse. Primært fordi det er nemt at installere og virker hurtigt.
Den mest effektive måde at spare på strømmen i sommerhuset er, hvis du husker dine gode strømvaner hjemmefra og erstatter de gamle apparater med mere energirigtige modeller, når de ikke kan mere.
Er du i sommerhus i løbet af sommeren, kan du udnytte naturens kræfter til at tørre vasketøjet udenfor. Det er bedre for indeklimaet i sommerhuset – og bedre for den elregning, du står med, efter din sommerhustur.
Undgå standby og husk at slukke dine apparater mens du ikke er i sommerhuset.
Hvis du har elvarme som primær varmekilde, så kan du spare gevaldigt på din elregning ved at skifte den ud med en mere energieffektiv løsning. Det oplagte valg i den forbindelse er, at du enten udskifter eller supplerer din elvarme med en luft til luft-varmepumpe.
En luft til luft-varmepumpe er meget mere energieffektiv og giver markant mere varme per kilowatttime. Det vil sige, at du får mere varme for dine penge, og det påvirker dit elforbrug i sommerhuset særdeles positivt.
Kan du svare ja til følgende?
I så fald kan du få reduceret elafgiften på dit elforbrug, der ligger over 4.000 kilowatttimer. Altså den del der ligger over. Det betyder, at du betaler meget, meget lidt for den el, som du bruger, efter du har brugt 4.000 kilowatttimer. Og så sparer du penge på din el i sommerhuset.
Du kan søge om reducering af din elafgift på vores side her. Bemærk dog, at dette ikke gælder kolonihavehuse, som du ikke søge om reduceret elafgift til.