Gå til indhold

Find et billigt elselskab, der også er det bedste for dig

Strøm er en nødvendighed for os alle. Derfor vil de fleste også gerne betale så lidt som muligt for sin strøm. Og så går jagten på et billigt elselskab og billig strøm i gang. Men når du vælger elselskab, bør du have mere end bare prisen med i dine overvejelser.

Hvad skal du overveje, når du vælger elselskab?

Det billigste elselskab ikke altid er lige til at spotte. Og måske er det billigste elselskab heller ikke det bedste elselskab for dig. Alt fra, hvilken type strøm din aftale er dækket af, alt det med småt, bindingsperioder, intropriser og meget andet gør, at du skal se dig godt for i jagten på billig strøm.

Vidste du, at et såkaldt ‘billigt elselskab’ kun kan skrue på omkring 15-20% af prisen på din regning? Den resterende del af elprisen består nemlig af moms, afgifter, transport af el og andet, der ikke kan reguleres på. En stor del af din regning går nemlig til staten og dit netselskab. Og de udgifter vil forblive de samme, uanset hvilket elselskab du vælger.

Billig el

Dermed er det kun den rene elpris pr. kWh og prisen på dit el-abonnement, som elselskaber kan skrue op eller ned for. 

Læs det med småt, når du vælger elselskab – det er dejligt med en lav pris på el og abonnement, men tjek også, om der oprettelsesgebyr, bindingsperiode, forudbetaling (aconto) eller intropris, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, efter du er blevet kunde.

Se elpriser time for time og spar penge på el

Brug strømmen, når den er billigst

Få fleksible elpriser og trygge vilkår. Der er 0 kr. i oprettelsesgebyr, 19 kr. i abonnement pr. måned og du kan slå til, når elprisen er lav.

Sådan sikrer du dig, at det billigste elselskab også er det bedste

De færreste ønsker at vælge et billigt elselskab, som efterfølgende ikke lever op til forventningerne. Skjulte gebyrer, lange bindingsperioder eller en kortlivet intropris er sjældent en god oplevelse. Derfor giver det rigtig god mening både at gå efter billig strøm og de rette vilkår. Når du vil skifte elselskab, skal du altså finde det elselskab, der både er billigt og bedst for dig.

Hos Andel Energi tilbyder vi strøm til konkurrencedygtige priser og hos os får du dækket dit elforbrug af strøm fra sol og vind. Ingen kan garantere 100 % strøm fra vedvarende energikilder i stikkontakten, men Andel Energi køber oprindelsesgarantier, så strøm fra sol og vind dækker hele dit elforbrug. Vi tilbyder dig også personlig energirådgivning – og kan altid hjælpe dig med at finde den bedste elaftale for dig.

Andel Energi grøn omstilling vindmøller

Din pris afhænger også af, om du betaler en fast pris eller en variabel pris. Hvis du finder den billigste strøm til en fast pris, så ændrer din rene elpris pr. kWh sig ikke. Men er den billigste elaftale baseret på en variabel elpris, så kan den billigste elpris hurtigt ændre sig – både op og ned. Hvis din pris skifter time for time, kan du måske flytte noget af dit forbrug fra de dyreste timer og bruge strømmen når den er billigst. Og så er der penge at spare.

Sådan sikrer du dig mod ubehagelige overraskelser

Den store fare ved at jagte et nyt og billigt elselskab er, at du kan blive fanget af et tilbud, der måske er for godt til at være sandt. Det behøver ikke at være sådan. Men det kan være sådan. For at undgå det, er det vigtigt, at du altid læser det med småt.

Hvis aftalen giver den absolut billigste el og ligger markant lavere end andre billige elselskaber, så skal du nok være ekstra kritisk.

Se, om der er tale om en intropris. Hvis der er det, vil – eller kan – prisen stige markant efter en periode, og så er det langt fra en billig elpris, som du skal betale i sidste ende. Her kan du også være låst i en bindingsperiode i lang tid, så du ikke kan skifte elselskab igen før bindingen udløber. Og så kan det hurtigt blive dyrt. 

Derfor skal du altid læse det med småt, når du jagter det absolut billigste elselskab. Og få alle dine aftaler på skrift, så du ved præcis, hvad du er gået ind til. 

Hos Andel Energi har vi 0 kr. i oprettelse og du betaler kun 19 kr. pr. måned i abonnement. Du kan trygt skifte elselskab til os, og det tager endda kun 2 minutter.

Billig el, spar penge på el

Sådan skifter du nemt dit nuværende elselskab ud

Det er nemt at skifte elselskab. Har du fundet et godt og billigt elselskab, som du gerne vil skifte til, kan du heldigvis oftest nemt skifte elselskab. Hvis du gerne vil skifte til Andel Energi – og det håber vi jo på – kan du bare bestille lige her. Det tager 2 minutter og når du har bestilt, så klarer vi resten. Vi søger for alt det praktiske, også at opsige din elaftale med dit nuværende selskab, så du ikke behøver at gøre mere.

Det er altid gratis at skifte elselskab, så længe du ikke er underlagt en bindingsperiode. Dette er også en af grundene til, at du altid skal læse det med småt. Er du bundet i lang tid, kan du ikke skifte nu og her. Medmindre du betaler et gebyr. Det afhænger af din elaftale.

Fokus på den grønne omstilling

Vi – både Danmark og resten af verden – er i gang med en grøn omstilling. Fossile brændstoffer skal udfases, og vedvarende energikilder skal i højere grad udgøre de ressourcer, vi får vores energi fra.

Den omstilling kan du have direkte indflydelse på, hvis du vælger et elselskab, der dækker dit forbrug med strøm fra vedvarende energikilder gennem oprindelsesgarantier. Vi er allerede nået langt i Danmark, og snart vil over halvdelen af vores elproduktion bestå af strøm fra vedvarende energikilder. Vedvarende energikilder er eksempelvis:

  • Vindenergi
  • Solenergi
  • Vandenergi

Fælles for disse energiformer er, at de er uudtømmelige. Deraf navnet vedvarende. Og de forurener ikke vores atmosfære, som fossile brændstoffer gør. Men ingen elselskaber kan garantere dig, at der kommer strøm fra vedvarende energikilder ud af netop din stikkontakt. Det kan hverken de billigste elselskaber eller dem, der tager en højere pris pr. kilowatt-time. I det danske elnet bliver al strøm nemlig blandet sammen, før det bliver sendt ud til de danske husstande.

Men det er muligt, at vælger et elprodukt, hvor dit elselskab køber oprindelsesgarantier, så der bliver produceret samme mængde strøm fra vedvarende energikilder, som du forbruger årligt.

Andel Energi har som Danmarks største energiselskab et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor får du som kunde naturligvis også dækket dit årlige elforbrug af strøm fra sol og vind, uanset hvilken elaftale du vælger hos os.

Vi kan ikke levere 100 % strøm fra vedvarende energikilder direkte i din stikkontakt – det er der ingen elselskaber, der kan – men vi køber oprindelsesgarantier, som garanterer, at der produceres nok strøm fra sol og vind til at dække dit og alle vores andre privatkunders årlige elforbrug.

Det er vores måde at sørge for, at du som kunde er med til at støtte den grønne omstilling i Danmark, hver gang du tænder lyset eller bruger opvaskemaskinen.