- Hold øje med rumtemperaturen – det betaler sig at have godt styr på varmen. Hold en temperatur på 21 grader i jeres opholdsrum, og sænk temperaturen til f.eks. 18 grader i soveværelse og i rum, hvor I kun opholder jer i kort tid ad gangen. Og også en temperatur på omkring 15 grader i rum, du ikke bruger så tit for at undgå fugt. For hver grad du sænker temperaturen, sparer du 5 % på rummets varmeforbrug.
- Brug alle radiatorer i et rum og stil alle termostater på samme værdi i stedet for at lade en enkelt trække læsset – det er uøkonomisk. Stil termostaten på 2-3 i de rum, hvor du vil have det varmt. Så er der fuld gennemstrømning, og termostaterne kan stadig reagere på f.eks. solindfald.
- Det varme vand: Hold temperaturen på det varme brugsvand på min. 55 grader ved den første hane efter varmtvandsbeholderen. Det er nok til at holde bakterier væk i beholder og rør.
- Juster dit gasanlæg efter årstiden. Du kan f.eks. slukke helt for varmen om sommeren og kun lade anlægget producere varmt brugsvand. Har du klimastyring på dit gasanlæg, så sørg for at få det indstillet rigtigt. På den måde kører dit anlæg mest effektivt.
- Regulér efter årstiderne. Slukker du for centralfyret om sommeren og i stedet for bruger en combivandvarmer til at opvarme jeres brugsvand? Så er det vigtigt, du husker at slukke dens elpatron, når du om efteråret starter med at bruge fyret igen. Ellers vil elpatronen hele vinteren “hjælpe” fyret med at producere varmt brugsvand, og det kan mærkes på elregningen.
- Luft ud hver dag – på den rigtige måde. Om sommeren står vinduer og døre tit åbne i lang tid ad gangen, men det er også vigtigt for indeklimaet at lufte ud i vinterhalvåret. Luft ud med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5 minutter om vinteren i stedet for at lade et vindue stå på klem hele dagen – det køler huset ned, og du får ikke skiftet ret meget luft ud. Luft også ud, selv om det regner. Luk for varmen eller skru ned for termostaterne, mens du lufter ud.