I København og omegn bliver der gjort en stor indsats for at fremme den grønne omstilling. Og det er vi rigtig glade for. Vi synes, at det skal være let at træffe grønnere valg – ikke kun i København – men i hele Danmark.
Andel Energi har som Danmarks største energiselskab et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor får du som kunde naturligvis også dækket dit årlige elforbrug af strøm fra sol og vind, uanset hvilken elaftale du vælger hos os.
Vi kan ikke levere 100 % strøm fra vedvarende energikilder direkte i din stikkontakt – det er der ingen elselskaber, der kan – men vi køber oprindelsesgarantier, som garanterer, at der produceres nok strøm fra sol og vind til at dække dit og alle vores andre privatkunders årlige elforbrug.
Det er vores måde at sørge for, at du som kunde er med til at støtte den grønne omstilling i Danmark, hver gang du tænder lyset eller bruger opvaskemaskinen.
Vi tilbyder vores kunder to forskellige typer elaftaler. Du kan enten vælge at få din strøm til fast pris eller variabel pris. Og alle vores elprodukter er baseret på oprindelsesgarantier.
Fordelen ved at vælge el med fast pris er, at du ved, hvad din rene elpris er døgnet rundt. Du behøver altså ikke holde øje med markedet eller frygte en stigning. Dog kan den samlede pris for din strøm stadig variere. Prisen på transport af strøm skifter nemlig stadig i løbet af døgnet og året. Prisen for transport bliver sat af dit netselskab. Og bor du i København og omegn, så hedder dit netselskab Radius.
Med variabel elpris kan din elpris falde og stige i takt med resten af markedet. Hvis markedsprisen falder, falder din pris også. Men omvendt stiger din pris også, hvis markedsprisen ryger i vejret. Din pris svinger altså, som vinden blæser. Hvad der bedst kan betale sig, kan være svært at sige. Hvis elprisen er høj, kan det betale sig at låse prisen i en periode. Omvendt, når elprisen er lav, kan en variabel elpris bedst betale sig.
Uanset hvad du vælger, får du adgang til Min side. Her kan du få det fulde overblik over dit forbrug, og du får også hjælp til at spare på din elregning.
Det er nemt at skifte elselskab. Uanset hvor i landet du bor, kan du frit vælge dit elselskab. Hvis du vil skifte til Andel Energi, skal du bare give os besked, så klarer vi det hele for dig.
Hvis du ikke er underlagt en bindingsperiode, kan du skifte elselskab til Andel Energi helt gratis. Hvis ikke, så skal du enten vente til bindingen udløber, eller betale et gebyr, som fastsættes af dit nuværende elselskab.
Når du vil skifte elselskab, så klarer vi det formelle for dig. Du tilmelder dig bare her. Dernæst vil du blive kontaktet af os, og så finder vi den elaftale, der passer dig bedst.