
Få et tilbud på et solcelleanlæg
I samarbejde med vores søsterselskab Andel Lumen tilbyder vi rådgivning og hjælper dig igennem hele processen, når du skal have et solcelleanlæg.
Hvad er et solcelleanlæg?
Et solcelleanlæg producerer strøm ved at udnytte solens stråler. Når solens stråler rammer solcellerne, producerer de jævnstrøm. Jævnstrømmen ændres til vekselstrøm med hjælp fra en inverter, så strømmen kan bruges i dit hus.
Når anlægget producerer strøm til din bolig, falder dit behov for at købe strøm fra elnettet. Og i de perioder, hvor solen skinner meget og anlægget producerer mere eller tilsvarende dit forbrug, undgår du helt at betale for strøm fra elnettet.
Hvis solcelleanlægget producerer mere end du har behov for, bliver den resterende strøm ført ud i elnettet eller lagret i et solcellebatteri.
Et solcelleanlæg kan være en god investering. Men hvor meget du kan spare afhænger selvfølgelig af flere ting. For eksempel elprisen og hvor meget strøm I bruger hjemme hos dig. Derfor er det en god idé at få rådgivning om solcelleanlæg, der passer til lige netop din bolig og dine behov.
Din proces, når du køber solceller
Udfyld formularen nedenfor. Så ringer en kyndig rådgiver dig op og tager en snak om dit hus og behov. Herefter sender vi et prisoverslag på et anlæg, der passer til dig.
Hvis du synes, at vores tilbud lyder interessant, aftaler vi et fysisk rådgivningsbesøg. Så kommer vi og besigtiger dit hus og kommer med eventuelle rettelser til prisoverslaget.
Ud fra det fysiske rådgivningsbesøg sender vi dig det endelige tilbud og en kontrakt med en elaftale hos Andel Energi. Du får TimeEnergi – vores bedste aftale til dig med solcelleanlæg. Hvis du allerede er kunde hos os og har TimeEnergi, så fortsætter din aftale, som den plejer.
Når dit anlæg er installeret, skal du tilmelde dig en produktionsaftale hos os.
Når du har accepteret det endelige tilbud, installerer vi dit solcelleanlæg. Når dit anlæg er installeret og klar, vil du modtage en faktura for dit køb.
Når dit anlæg er installeret, modtager du et GSRN-nummer fra dit netselskab. Det skal du bruge til at tilmelde dig en produktionsaftale hos os. Med en produktionsaftale, kan du sælge din overproduktion af strøm til os – så andre kan få glæde af den strøm, du ikke bruger.
Hvad hører med, når du bestiller et solcelleanlæg hos os?
Vores produkter er af høj kvalitet, som er blevet gennemtestet og verificeret, så du får mest ud af den strøm, dit anlæg producerer i mange år frem.
El- og produktionsaftale
Når du køber et solcelleanlæg hos os, skal du også have din elaftale og produktionsaftale hos os. Du får elaftalen TimeEnergi – vores bedste aftale til dig med solceller. Og så får du en produktionsaftale, hvor du kan sælge den strøm, du ikke bruger, til os.