Få hjælp til elregningen
Indrømmet! En elregning er måske ikke kærlighed ved første blik – den kan være lidt svær at overskue. Men når man først får den forklaret, giver den lidt mere mening. Håber vi.
Her kan du finde svar på mange af dine spørgsmål. Og dem du ikke kan finde svar på, kan du sandsynligvis finde på Min side.
Du vælger selv, hvordan du vil betale
På Min side eller i appen Andel Energi kan du se, hvordan du betaler i dag. Her kan du også skifte betalingsform, hvis du ønsker det. Læs mere om hvordan du kan betale
Sådan regner vi den ud med TimeEnergi
Side 1

Her kan du se den samlede betaling, samt adressen aftalen tilhører.
Her kan du se den indbetalingslinje, du kan bruge, hvis den automatiske betaling fejler.
Side 2

Her kan du se, hvilket elprodukt du har. I dette tilfælde TimeEnergi.
Vi viser dit forbrug i regningsperioden. Regningsperioden er på en måned.
Regningen dækker dit faktiske forbrug i den pågældende måned (regningsperioden), dvs. ingen forudbetaling.
På regningen viser vi din gennemsnitlige elpris for dit elforbrug i regningsperioden. Med en timepris-aftale varierer din elpris time for time, og du bliver afregnet efter timeprisen på det tidspunkt, du bruger strømmen. Men det kan vi desværre ikke vise på din regning. Derfor opsummerer vi og beregner dit samlede regningsbeløb – og dividerer det med dit samlede forbrug.
Du kan også her se prisen på dit elabonnment.
Elafgift
Dækker en række lovpligtige afgifter, som vi opkræver dig på vegne af staten. Læs mere på Skats hjemmeside.
Har du reduceret elafgift, kan du se det på din regning.
Netabonnement
Dækker et fast abonnement for din elmåler og evt. et stiklednings-abonnement, som vi opkræver på vegne af dit netselskab. Det går bl.a. til vedligeholdelse af elnettet og din elmåler. Læs mere på dit netselskabs hjemmeside.
Transport/Nettarif C
Udgør det beløb, du betaler til dit netselskab. Dit netselskab sørger for, at din strøm transporteres sikkert frem til din bolig.
Prisen er din gennemsnitlige nettarif pr. kilowatt-time i regningsperioden. Nettarifferne varierer i løbet af døgnet, og du bliver afregnet efter den nettarif, der gælder på det tidspunkt, du bruger strømmen. Men det kan vi ikke vise på din regning. Derfor opsummerer dit netselskab og beregner din samlede nettarifbetaling – og dividerer med dit samlede forbrug.
Læs mere om nettariffer her
Systemydelser
Dækker en række afgifter til Energinet, heriblandt transmissionsnettarif, systemtarif og balancetarif. Tarifferne dækker omkostninger til bl.a. drift og vedligeholdelse af det overordnede elnet samt forsyningssikkerhed og -kvalitet. Læs mere om de forskellige tariffer hos Energinet.
Her kan du se, hvad du skal betale for denne regningsperiode. Vigtigt! Betaler du via Betalingsservice eller i din netbank, så kommer der et betalingsgebyr oveni. Du kan se dit betalingsgebyr på forsiden af din regning.
På hver regning vil du kunne se, hvad din samlede gennemsnitlige kilowatt-timepris er for den specifikke regning. Den bliver udregnet ved at tage beløbet fra punkt 5 divideret med antal kilowatt-timer. Den er derfor inklusive den rene elpris, prisen for transport, afgifter, abonnement, gebyrer og øvrige.
Stadig forvirret? Ring på 70 29 29 29.
Hvad består min elregning af?
Din elregning består af flere forskellige elementer. Eller det vil sige, at din elpris består af flere dele. Det er nemlig ikke kun den rene elpris, du betaler for på din elregning.
Hvor stor en del af din elregning der udgøres af den rene elpris, afhænger af din pris. Og den kan gå op og ned. Vi har lavet et eksempel til dig herunder, så du let kan se, hvor stor en procentdel af din elregning der typisk går til hvad.

Sådan finder du dit netselskab
Som sagt betaler du både til dit elselskab og dit netselskab, når du betaler din elregning.
Dit netselskab har ansvaret for at vedligeholde og administrere det overordnede elnet. Det er altså dem, der sikrer, at du strømmen når helt hjem til dig og ud af dine stikkontakter. Du vælger ikke selv dit netselskab. Det afhænger af, hvem der ejer kablerne, som din strøm bliver transporteret i, der hvor du bor. Til gengæld kan du skifte elselskab, som du vil.
Du kan finde dit netselskab her.
Sådan kan du få reduceret elafgift på din elregning
Hvis du bruger el som primær opvarmningsform, så vil dit forventede årsforbrug ligge en del over en gennemsnitlig elregning.
Dog kan du få reduceret elafgiften og dermed spare på elregningen, hvis du har el som primær opvarmningsform og din bolig lever op til nogle særlige krav. Bemærk dog, at du kun kan få reduceret elafgift på den del af dit elforbrug, der ligger over 4.000 kilowatt-timer.
Du har el som primær opvarmningsform, hvis din bolig bliver opvarmet med en af følgende:
- Luft-til-vand varmepumpe
- Luft-til-luft varmepumpe
- Jordvarmeanlæg
- Elpaneler
- Elradiatorer
Derudover skal din bolig være registreret i BBR som enten helårsbolig, sommerhus eller feriebolig. Det er i mange tilfælde nok til, at du få reduceret din elafgift på den del af dit elforbrug, der er over 4.000 kilowatt-timer.
Hvordan kan jeg se, om min regning er betalt?
På Min side eller i appen Andel Energi kan du altid finde information om din elregning. Her kan du se, hvor meget du skal betale, hvornår du skal betale, og selvfølgelig også om du allerede har betalt din elregning.
Hvordan melder jeg min elregning til automatisk betaling?
Hvis du vil gøre det let for dig selv, når du skal betale din elregning, skal du tilmelde dig Betalingsservice eller betaling via MobilePay. Det kan du nemt og hurtigt gøre på Min side.
Bemærk, at når du tilmelder dig automatisk betaling, så gælder det først fra din næste regning. Regninger, du allerede har modtaget, vil ikke automatisk blive betalt, når du tilmelder dig.
Læs mere om, hvordan du kan betale