Gå til indhold
El spareråd, spar på strømmen

Du får strøm fra sol og vind

Når du har en elaftale hos os, får du garanti for, at strøm fra 100 % vedvarende energi som sol og vind dækker hele dit forbrug. Det er vores måde at sikre, at du kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid, hver gang du tænder for lyset eller sætter vaskemaskinen i gang.​

​Andel Energi bliver opfattet som det mest bæredygtige brand i branchen af de danske forbrugere. Og det er vi meget taknemmelige for.

Hvad gør vi? 

Ingen elselskaber kan give dig 100 % strøm fra vedvarende energikilder i stikkontakten. I det danske elnet bliver al strøm nemlig blandet sammen, før den kommer hjem til dig.

I stedet garanterer vi, at dit årlige elforbrug er dækket af sol og vind. Det gør vi gennem oprindelsesgarantier, også kaldet certifikater (RECS).

Oprindelsesgarantierne køber vi af elproducenterne, som får dem udstedt, når de producerer strøm fra solcelleanlæg og vindmøller. Èn garanti kan kun bruges én gang og dokumenterer, at der bliver leveret sol- eller vindenergi til det danske elnet.

Udleder strøm fra sol og vind ingen CO2?

Produktionen af al strøm udleder en eller anden form for CO2. For eksempel i forbindelse med produktion, transport og installation. Men vedvarende energikilder indtjener deres CO2-aftryk over tid og bliver på sigt CO2-neutrale. Det gør strøm, der er produceret ved hjælp af fossile brændstoffer, ikke.

Hvor er bladene blevet af?

Den 1. september 2024 ophævede forbrugerombudsmanden retningslinjer for brug af klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm og dermed bladmærkningsordning for strøm fra vedvarende energi.

Det har ingen betydning for dig som kunde i Andel Energi. Du har stadig garanti for, at vi dækker hele dit strømforbrug med oprindelsesgarantier fra 100% vedvarende energikilder som sol og vind, og vi fortsætter vores arbejde med at sætte skub i den grønne omstilling.

Ønsker du at læse mere om baggrunden for ophævelsen af ordningen, kan du læse mere her.

Hvorfor vælge en elaftale fra Andel Energi?

Mange vil gerne have en verden med vedvarende energi. Men vi ved også godt, at det kan være svært at overskue, hvad man selv kan gøre. Hos Andel Energi mener vi, at det skal være nemt at vælge strøm fra vedvarende energikilder.

Vælger du derfor en elaftale fra os, skal du i det mindste ikke bruge energi på at spekulere over, om din elaftale bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Hos os får du dækket dit årlige elforbrug af strøm fra sol og vind. Så længe du er kunde hos os, er du en aktiv del af den grønne omstilling. Og hvis vi alle sammen gør en lille smule, bliver det til sidst til en meget stor forskel.

Strøm

Vi er store. Så det skal vores bidrag 
til samfundet også være.

Andel er en andelsejet koncern, som ønsker at tage samfundsansvar og skabe værdi, ikke bare profit. Derfor spiller vi også en central rolle i den grønne omstilling og bidrager blandt andet ved at investere i energiproduktion fra vedvarende energikilder.

Hos Andel Energi er vi derfor altid på jagt efter nye og bedre måder at levere energi på. Og det er SolEnergi et bevis på. Faktisk er vi de første i Danmark, der tilbyder at dække dit strømforbrug udelukkende fra danske solcelleparker.

Deklarationer

Energinet.dk er systemansvarlig for elnettet i Danmark og foretager hvert år deklareringer af elektriciteten i både Øst- og Vestdanmark. Der findes tre forskellige typer deklarationer, som alle opdateres hvert år, og som viser tre forskellige billeder af brændselssammensætningen.

Den generelle eldeklaration

Den generelle eldeklaration viser hvilke energikilder, der har været brugt til at fremstille den el, der sælges og bruges i hele Danmark og udkommer hvert år i juni for året før. 

Den er en gennemsnitsberegning i et samlet EU-regnskab, hvor anvendte brændselstyper og årets emission er sat i forhold til den samlede levering af el til forsyningsselskaberne.

Den generelle eldeklaration fortæller ikke noget om den specifikke strøm, der kommer ud af stikkontakten, men fortæller i stedet, hvilke energikilder der bruges til produktion af strøm til dem, som har valgt almindelige elaftaler uden særlige oprindelsesgarantier. Du kan også se, hvordan produktionen af strøm har påvirket miljøet.
Bemærk: Strøm produceret med oprindelsesgarantier er ikke med i den generelle deklaration.

Den individuelle eldeklaration

Den individuelle eldeklaration viser hvilke energikilder, der er medregnet i dit specifikke elkøb.

De individuelle deklarationer er relevante, hvis du har en elaftale, der har en brændselssammensætning og miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige elaftaler og hvor der til strømmen er udstedt oprindelsesgarantier.

Det er i den individuelle eldeklaration du kan se, hvilke energikilder, der dækker dit elforbrug, når du er elkunde hos os.

Bemærk, at de individuelle deklarationer ikke siger noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt. 

Miljødeklarationen

En miljødeklaration er et estimat over, hvor strømmen i Danmark fysisk kommer fra. Den viser, hvordan en dansk kilowatt-time er produceret, og hvor strømmen kommer fra set som et gennemsnit over et helt år. Beregningerne er lavet ud fra al indenlandsk produktion og forbrug samt den import og eksport, der time for time sker henover året.