Når du har en elaftale hos Andel Energi, får du dit årlige elforbrug dækket af strøm fra sol og vind. Ingen kan garantere 100 % strøm fra vedvarende energikilder i stikkontakten, men Andel Energi køber oprindelsesgarantier, så strøm fra sol og vind dækker hele dit elforbrug.
Andel Energi har som Danmarks største energiselskab et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor får du som kunde naturligvis også dækket dit årlige elforbrug af strøm fra sol og vind, uanset hvilken elaftale du vælger hos os.
Vi kan ikke levere 100 % strøm fra vedvarende energikilder direkte i din stikkontakt – det er der ingen elselskaber, der kan – men vi køber oprindelsesgarantier, som garanterer, at der produceres nok strøm fra sol og vind til at dække dit og alle vores andre privatkunders årlige elforbrug.
Det er vores måde at sørge for, at du som kunde er med til at støtte den grønne omstilling i Danmark, hver gang du tænder lyset eller bruger opvaskemaskinen.
De såkaldte oprindelsesgarantier beviser, at strømmen, du bruger, stammer fra enten sol eller vind. Formålet med garantier er at give gennemsigtighed i forhold til, hvor strømmen kommer fra.
Når en elproducent producerer strøm fra vedvarende energikilder, kan de sælge en oprindelsesgaranti, som bekræfter, at strømmen, der er blevet sendt ud i det danske elnet, kommer fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan kun bruges én gang.
Som elleverandører kan vi købe disse garantier i den mængde, der svarer til dit og alle vores andre privatkunders elforbrug, og dermed sikre, at den strøm du bruger er dækket af sol og vind.
Vi holder løbende øje med vores kunders samlede elforbrug og køber nye oprindelsesgarantier, hvis vi kan se, at vi ikke har nok til at dække vores kunders samlede årlige elforbrug.
Ingen elselskaber kan levere 100 % strøm fra vedvarende energikilder i stikkontakten da alle former for strøm bliver blive blandet sammen i det danske elnet, inden det kommer hjem til dig. Men gennem oprindelsesgarantier kan vi garantere, at der bliver produceret nok strøm fra sol og vind til at dække dit årlige elforbrug.
Produktionen af al strøm udleder en eller anden form for CO2. For eksempel i forbindelse med produktion, transport og installation. Men vedvarende energikilder indtjener deres CO2-aftryk over tid. Det gør strøm, der er produceret ved hjælp af fossile brændstoffer, ikke.
Så længe du er kunde hos os, er du en aktiv del af den grønne omstilling. Og hvis vi alle sammen gør en lille smule, bliver det til sidst til en meget stor forskel.
Mange vil gerne have en verden med vedvarende energi. Men vi ved også godt, at det kan være svært at overskue, hvad man selv kan gøre. Hos Andel Energi mener vi, at det skal være nemt at vælge strøm fra vedvarende energikilder.
Vælger du derfor en elaftale fra Andel Energi, skal du i det mindste ikke bruge energi på at spekulere over, om din elaftale bidrager til den grønne omstilling. Ingen kan garantere 100 % strøm fra vedvarende energikilder i stikkontakten, men Andel Energi køber oprindelsesgarantier, så strøm fra sol og vind dækker hele dit elforbrug.
I vores 'Klog på energi'-univers kan du få inspiration til at udnytte energien bedst muligt
I vores app kan du som kunde følge dit forbrug. Og har du en variabel timepris, kan du også se, hvornår strømmen er billigst og har et lavt CO2-aftryk – måske kan du spare både penge og CO2?
Energinet.dk er systemansvarlig for elnettet i Danmark og foretager hvert år deklareringer af elektriciteten i både Øst- og Vestdanmark. Der findes tre forskellige typer deklarationer, som alle opdateres hvert år, og som viser tre forskellige billeder af brændselssammensætningen.
Den generelle eldeklaration viser hvilke energikilder, der har været brugt til at producere den strøm, der sælges og bruges i hele Danmark. Deklarationen udkommer hvert år i juni for året før.
Den generelle eldeklaration er en gennemsnitsberegning i et samlet EU-regnskab, hvor de brugte energikilder og årets emission er sat i forhold til den samlede levering af el til forsyningsselskaberne.
Den generelle eldeklaration fortæller ikke noget om den specifikke strøm, der kommer ud af stikkontakten, men fortæller i stedet, hvilke energikilder der er brugt i produktionen af strøm til dem, som har valgt almindelige elaftaler uden oprindelsesgarantier. I den generelle eldeklaration vil du også kunne se, hvordan produktionen af strøm har påvirket miljøet.
Bemærk: Strøm produceret med oprindelsesgarantier er ikke med i den generelle deklaration.
Den individuelle eldeklaration viser hvilke energikilder, der er medregnet i dit specifikke elkøb.
De individuelle deklarationer er relevante, hvis du har en elaftale, der har en brændselssammensætning og miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige elaftaler, og hvor der til strømmen er udstedt oprindelsesgarantier.
Det er i den individuelle eldeklaration du kan se, hvilke energikilder, der dækker dit elforbrug, når du er elkunde hos os.
Bemærk: De individuelle deklarationer ikke siger noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt.
En miljødeklaration er et estimat over, hvor strømmen i Danmark fysisk kommer fra. Den viser, hvordan en dansk kilowatt-time er produceret, og hvor strømmen kommer fra set som et gennemsnit over et helt år. Beregningerne er lavet ud fra al indenlandsk produktion og forbrug samt den import og eksport, der time for time sker henover året.