Vaskemaskinen er en af de mest brugte hårde hvidevarer i Danmark. Og vælger du en energirigtig vaskemaskine og nogle fornuftige vaner, kan du opnå gode besparelser.
Vask ved den lavest mulige temperatur. Halverer du temperaturen, sparer du cirka 50 procent af energiforbruget. Vasker du ved meget lave temperaturer, skal du bruge et vaskepulver, der er egnet til det.
Vask kun tøjet, når det er snavset. Måske er det nok at hænge tøjet ud til luftning, hvis du kun har brugt det nogle få timer. Hvis tøjet er lidt beskidt, kan du vaske det ved en lavere temperatur end normalt.
Vælg helst et normal- eller strygeletprogram, der har lav vandstand. Finvaskeprogrammer har høj vandstand og bruger derfor mere vand. Er tøjet ikke er så snavset, kan du vælge et kort program.
1.
Fyld vaskemaskinen, før du starter den. Klatvask øger energi- og vandforbruget.
2.
Undgå forvask, og spar el, vand og vaskepulver. Kun meget snavset tøj behøver forvask.
3.
Centrifuger tøjet kraftigt – især hvis det skal i tørretumbleren bagefter.
“En familie vasker i gennemsnit 220 gange om året. Det svarer til cirka 185 kilowatttimer om året med en F-mærket vaskemaskine og 107 kilowatttimer med en A-mærket.
Hvis du skal købe ny vaskemaskine, så vælg én med energimærke B eller A. Det kan spare dig for mange penge om året på elregningen. En vaskemaskine med energimærke E koster ca. 365 kr. om året i strøm, mens en med energimærke A koster omkring 210 kr.
Energimærket kan give dig andre oplysninger om dine apparater
Få gode råd til at spare på energien når du bruger din tørrertumbler
Tag kampen op mod uvanerne, og mærk det på pengepungen og miljøsamvittigheden.
Gyldne sparetips. Grønne nyheder. Nul spam.