Vi er alle blevet bedre til at spare på strømmen den seneste tid. Og mange er begyndt at slukke deres apparater og tænde for de gode energivaner. Men hvad batter mest på regningen? Sparer man mest ved at skifte lasagnen ud med rugbrødsmadder, ved at droppe Netflix-serien eller ved at nappe nullermændene med kosten fremfor støvsugeren?

Hvis du spekulerer på, om det, du gør, reelt gør en forskel for din elregning, så kan du blive klogere her. Vi har nemlig lavet et redskab til dig, så du kan se, hvad det ca. koster dig at bruge de mest almindelige elapparater derhjemme. På den måde kan du se, hvor du skal lægge din energi, når du gerne vil spare på regningen.

Når du ser, hvad der koster, at bruge et givent apparat i en time, skal du være opmærksom på, at et tilsvarende apparat hjemme hos dig måske bruger mere eller mindre strøm. Derfor kan prisen være lidt anderledes. Men du kan se, hvornår det kan være en god idé at tænde de forskellige apparater, hvilke tidspunkter du bør undgå og hvad det ca. koster dig at bruge dine apparater. Så du kan bruge grafen som inspiration til bedre energivaner.

kWh står for kilowatt-time. En kWh er betegnelsen for den mængde strøm, du bruger på en time. Vi – og alle andre – måler strøm i watt, ligesom du måler længde i meter og vægt i kilo og gram. Ofte bruger man betegnelsen kW, som står for kilowatt, hvilket er betegnelsen for 1.000 watt.

Derfra kan man også tale om megawatt (1.000 kW), gigawatt (1.000 mW) og terawatt (1.000 gW).

Du finder ud af, hvor meget strøm et apparat bruger, ved at tage dets effekt (W) dividere med 1.000 og gange med den tid, det er brugt.

Uanset hvad du bruger dine kilowatt-timer på, så betaler du den samme pris, når du har brugt en kWh. Det vil sige, at det er underordnet, om du støvsuger eller ser TV, så koster din kWh det samme. Men det er ikke forskelligt, hvor hurtigt du får brugt en kWh, og derfor er der altså også stor forskel på, hvad du får ud af én brugt kWh.

Energistyrelsen vurderer, at vi i gennemsnit bruger cirka 1.600 kWh om året per person. Bor du alene, bruger du mere, da du er alene om at dække forbruget af eksempelvis køleskab og fryser, der jo kører på samme måde, uagtet om I er én eller flere personer i husstanden.

De fleste kWh bliver brugt på de store, tunge elopgaver, som du udfører med de største apparater i dit hjem. Og så selvfølgelig af de apparater, der er tændt i længst tid.

Det typiske elforbrug for en familie i Danmark fordeler sig sådan:

Har I teenagere i husstanden, så kan I regne med, at jeres elforbrug stiger. Teenagere bruger mange elektriske apparater, de vasker tøj – eller får mor eller far til det – i stor stil, og så tager de længere bade end mange andre i husstanden.

Hvis du er nysgerrig på, hvor meget strøm et elektrisk apparat bruger, så kan du gøre lidt forskelligt. Det nemmeste er, at du læser på apparatetet eller i vejledningen, hvor mange watt apparatet bruger. Så dividerer du det tal med 1.000 og ganger med de timer, som apparatet er tændt. Dette giver dig det antal kWh, som apparatet bruger på at være tændt i den periode.

Men hvis du ikke har adgang til denne information, så kan du slutte dit elapparat til en energimåler. Med en energimåler kan du måle, hvor meget strøm dit apparat bruger.

En energimåler sætter du i stikkontakten mellem dit apparat og selve stikket. Så går strømmen igennem måleren, og på den måde kan den, ja, måle, hvor meget strøm, der bliver brugt.

Hvis du gerne vil vælge nogle elektriske apparater, der bruger så lidt strøm som muligt, så kan du med fordel gå efter dem, der har de gode energimærkninger. Jo grønnere mærket er, desto mere energieffektivt er apparatet.

Ved at bruge energimærkningen kan du spare hundredvis af kroner hvert år, når du vælger apparater fra den bedste energiklasse frem for de gamle, energislugende apparater.

Bemærk! EU har per 1. marts 2021 ændret energimærkerne for bl.a. køleskabe, frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og TV, så den bedste energiklasse nu ikke længere hedder A+++, men bare A.

Baggrunden for ændringerne er, at produkterne med tiden er blevet mere energieffektive. For ikke at drukne i plusser har EU nu strammet kravene til den bedste energiklasse og justeret skalaen, så A igen er det bedste. I flere produktkategorier findes der derfor pt. ikke A-mærkede produkter på markedet, og du kan derfor sagtens gå efter B- eller C-mærkede produkter. Energistyrelsen anbefaler, at du går efter:

Prisen på strøm ændrer sig, i takt med at vinden blæser og flere mennesker går i seng. Og omvendt. For prisen på strøm afhænger ligesom stort set alt andet, der har en pris, om udbud og efterspørgsel.

Jo mere strøm der bliver produceret, og jo færre der bruger den, desto billigere vil strømmen være. Dette er typisk i de sene aftentimer og om natten. Her kan du spare mange penge på din elregning, hvis du flytter dit forbrug til de billigere timer.

Især i disse tider, hvor elprisen er steget markant, så kan du udligne en del af den prisstigning, hvis du venter med de rigtig tunge elopgaver, til strømmen er billig.

Selvom tommelfingerreglen siger, at strømmen er billigst om natten, så er det ikke altid sådan. Derfor kan du med fordel orientere dig på din app, så du ved, om strømmen er billig, når du vil bruge den. På den måde kan du få den billigste strøm, hvis du flytter dit forbrug dertil.

Vi tager udgangspunkt i et gennemsnitligt apparat, når vi udregner prisen for en times brug. Strømforbruget for dit tilsvarende apparat kan være anderledes.