Gå til indhold

Få refusion af elafgiften, når du oplader hjemme

Med en ladeløsning fra os får du automatisk refusion af elafgiften på den del af dit forbrug, du har brugt på at oplade din elbil derhjemme.

Der er mange gode grunde til, hvorfor det er smart at have din egen ladeboks installeret hjemme i indkørslen, og én af dem er, at du har mulighed for at få refunderet den elafgift, du betaler, hver gang du oplader din elbil. Og hvem vil ikke gerne spare penge? 

Her på siden har vi samlet alt, du skal vide om det der med refusion af elafgiften, så du kan få et overblik over dine muligheder for at spare penge som elbilejer. 

Sådan refunderer vi din elafgift – helt automatisk

Hvis du har en ladeløsning fra os, sørger vi for, at du får refunderet elafgiften for de kilowatt, du bruger til at oplade din elbil derhjemme. Du kan se din refusion af elafgiften på din elregning.

Hver måned får du en opgørelse over dit elforbrug, du har brugt til at oplade din elbil derhjemme. Her bliver din refusion fra sidste måned trukket fra. Refusionen for januar måned bliver altså trukket fra din elregning i februar måned.

Derfor får du elafgiften refunderet

Når du vælger at oplade din elbil hjemme, så har du mulighed for at få refunderet den elafgift, du betaler for dit strømforbrug. Men hvorfor får du egentlig elafgiften refunderet?

Når du sætter din elbil til at oplade hjemme i garagen, så begynder strømmen at flyde – og for hver kWh, du bruger, så betaler du en afgift. Det er lovpligtigt at betale afgifter for dit strømforbrug, men hvis du er elbilejer eller overvejer at blive det, så kan afgiften altså hurtigt løbe op. En elbil er nemlig en rigtig strømsluger.

Som et led i den grønne omstilling har staten lagt en plan for, hvordan vi sammen kan reducere vores Co2-udslip. Og en del af denne plan er at gøre det attraktivt at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil. Her kommer refusion af elafgiften ind i billedet. Elbiler spiller nemlig en vigtig rolle i den grønne omstilling, og derfor har staten valgt at belønne dem, der kører grønt med en refusion af elafgiften. 

Så når du sætter din elbil til opladning derhjemme, så kan du altså se frem til en refusion af elafgiften på de kilowatt-timer, du bruger på at oplade. Det betyder, at afgiften for dit forbrug vil blive tilbagebetalt til dig. Denne aftale gælder til og med 2030, så du har god tid til at nyde godt af én af de fordele, der følger med en elbil.

Hvor meget får du refunderet?

Når du vælger at oplade din elbil med en ladeboks derhjemme, så får du refusion af elafgiften på de kilowatt-timer, du bruger på at oplade. Men hvor meget får du egentlig refunderet, når det kommer til stykket? 

Refusion frem til 2030

Refusionssatsen skifter frem til 2030, da det er SKAT, der fastsætter den aktuelle sats.

Fra 1. juli 2023 til 31. december 2023 ligger afgiftssatsen på 87,13 øre per kWh. Det betyder altså, at for hver kilowatt, du bruger til at oplade din elbil hjemme, vil du få refunderet 87,13 øre. 

I nedenstående tabel kan du se, hvor meget du får refunderet for den strøm, du bruger til at oplade elbilen derhjemme. På den måde kan du få et billede af, hvor meget du egentlig sparer ved at tage refusionen med.

Antal kilowattPris uden refusionPris med refusionDin besparelse
50125 kr.82 kr.43 kr.
75188 kr.123 kr.65 kr.
100250 kr.163 kr.87 kr.
Antagelser: pris pr. kWh inkl. afgifter: 2,50 kr., Refusion: 86,63 øre/kWh

Kan du få refusion?

Hvis du er elbilejer og oplader din elbil med en ladeboks hjemme i garagen, så har du mulighed for at få refunderet elafgiften. Men for at få refusion, skal du opfylde disse to krav:

  • For det første skal du have en ladeboks installeret derhjemme. Det er nemlig kun dit strømforbrug fra ladeboksen, du kan få refunderet. Du får altså ikke refusion, når du oplader ved offentlige ladestandere.
  • Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få refusion, hvis du eksempelvis har solceller, elvarme eller varmepumpe. I disse tilfælde er du nemlig i forvejen berettiget til refusion, og du kan derfor ikke få yderligere refusion til opladning af din elbil.

Vi hjælper dig godt i mål med din ladeløsning

Bestil nemt din ladeløsning hos os. Vi klarer alt det praktiske, og så kan du oplade, når strømmen er billigst og automatisk få refusion på de kilowatt, du bruger til at oplade din bil.

Bestil din ladeløsning allerede i dag

Med en ladeløsning fra Andel Energi x Clever kan du nemt spare penge på opladning både hjemme og på farten. Bestil din ladeløsning nemt allerede i dag.