Gå til indhold

Vilkår for MobilePay

Her kan du se de vilkår, der gælder, når du betaler med MobilePay hos os.

Vilkårene gælder fra 1. april 2017, og du kan også hente dem som pdf.

Generelle vilkår

  • For aftaler om betaling via MobilePay gælder disse vilkår for MobilePay, der er et tillæg til standardvilkårene, der gælder for din aftale med os (Andel Energi).
  • Vi kan ændre vilkårene med en måneds varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ændringer varsles via din indbakke i din selvbetjening. Du modtager i den forbindelse en e-mail og eventuelt en sms om, at der er en besked i indbakken.
  • Du betaler via MobilePay for din aftale hos og de gebyrer, som fremgår af gebyroversigten .
  • Betaling af den enkelte regning sker ved en automatisk overførsel af betalingen fra din MobilePay-konto til os.
  • Den automatiske betaling af regninger på el og gas sker den første hverdag i måneden. Den automatiske betaling af gebyrer opkræves løbende og særskilt.
  • Otte dage inden en betaling gennemføres, vil du modtage en besked om betalingen via din selvbetjening.
  • Vi bruger ikke automatisk betaling via MobilePay til andet end betaling af din aftale med os.

Afvisning, indsigelse og tilbagekaldelse af samtykke

  • Hvis du ønsker at afvise en betaling eller har en indsigelse imod en allerede gennemført betaling, skal du henvende dig til vores kundecenter. Efter reglerne i betalingstjenesteloven kan du desuden gøre indsigelse imod en gennemført betaling ved at henvende dig til din bank.
  • Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til automatisk betaling via MobilePay. Opsigelse af aftalen sker via MobilePay. Efter opsigelsen vil du i stedet overgå til betaling via indbetalingskort.
  • Du kan til enhver tid ændre betalingsform i din selvbetjening.

Opdatering og opbevaring af oplysninger

  • Det er dit ansvar, at oplysningerne om dine betalingskort i MobilePay opdateres ved udløb, spærring, bortkomst eller lignende.
  • Kan betalingen ikke gennemføres på grund af dine forhold, kan vi indlede inddrivelsesprocedure efter rentelovens regler.
  • Du kan opdatere dine oplysninger om betalingskort i MobilePay.