Gå til indhold
El i hjemmet

Elvarme

Elvarme er en dyr opvarmningsform, der stadig er almindelig i bl.a. fritidshuse – især fordi den er billig at installere. Flere og flere vælger dog at udskifte elvarmen eller supplere den med en mere energirigtig løsning.

Så meget koster elvarme pr. kvadratmeter

Der er stor forskel på, hvor meget det koster at opvarme en helårsbolig med el. Det årlige elforbrug til opvarmning pr. kvadratmeter afhænger af, hvor godt der er isoleret.

I skemaet kan du se forskellen mellem velisolerede og dårligt isolerede boliger. Tallene forudsætter, at du ikke supplerer elvarmen med brændeovn eller luft til luft varmepumpe.

Bolig opførtElforbrug pr. m2
1940Cirka 140 kWh
1960Cirka 120 kWh
1980Cirka 85 kWh
2000Cirka 65 kWh
BoligtypeElforbrug pr. m2
Hus med elbaseret gulvvarme60-100 kWh
Lejlighed100-140 kWh
Tallene forudsætter, at du ikke supplerer elvarmen med brændeovn eller luft til luft varmepumpe.

Elforbrug for en familie

Hos en familie på fire personer i et hus på 140 kvadratmeter kan det samlede elforbrug se sådan ud:

Samlet årligt elforbrug20.000 kWh
Husholdning4.700 kWh
Varmt brugsvand3.400 kWh
Opvarmning11.900 kWh (85 kWh/m2)

Gode råd om elvarme

  • Supplér elradiatoren med en billigere varmekilde, for eksempel en luft til luft varmepumpe. Den giver op til 5 gange mere varme per kilowatttime og kan spare cirka 50 procent på varmeregningen.
  • Få en solfanger. Den kan producere varmt brugsvand i sommerhalvåret, så du kan slukke for elvandvarmeren.
  • Brug elradiatorer med elektroniske termostater i stedet for mekaniske. Elektroniske termostater er mere præcise og kan reducere elforbruget med op til 10 procent.
  • Sikre dig, at dit hus er isoleret. Hvis dit hus ikke er isoleret, så bruger du mange penge og elvarme på at fyre for gråspurvene.
  • Skru ned for elvarmen, når du ikke er hjemme – og sænk temperaturen et par grader om natten.
Tilmeld strøm

Få fleksible elpriser

Brug strømmen, når den er billigst og spar på elregningen. Måske er det tid til at skifte elselskab?

Bruger du elradiatorer? Med elektroniske termostater kan du spare penge

Hvis du varmer din bolig op med elvarme, er det typisk elradiatorer, som er den primære opvarmning. Og det er desværre ikke den mest energivenlige måde at varme din bolig op på. Men er elvarme din primære opvarmningsform, kan du gøre meget for at sikre, at du får mest muligt ud af energien som muligt.

Først og fremmest er det vigtigt, at du vælger elradiatorer med elektroniske termostater. Der er nemlig stor forskel på, hvor godt du kan varmeregulere med nye eller gamle termostater. De ældre termostater kan give udsving på varmen på op til 4 grader. Og det kan have stor betydning for elregningen. Elektroniske termostater, derimod, har kun udsving på omkring 0,2 grader. 

Du sparer omkring 5% af energiforbruget til elvarme per grad, temperaturen falder i et rum. Dermed er der altså mange penge at spare på elregningen, hvis du sørger for at have elektroniske termostater på dine elradiatorer. 

Du kan læse meget mere om, hvordan du kan få mest muligt ud af dine elradiatorer.

Suppler elvarme med luft til vand-varmepumpe eller luft til luft-varmepumpe

Hvis du har elvarme og gerne vil supplere måden, du opvarmer din bolig på, kan du installere en varmepumpe. En varmepumpe er både miljøvenlig og energibesparende, og derfor er det et rigtig godt supplement til elvarme. En varmepumpe er også velegnet til gulvvarme. Du kan både opvarme dit hjem eller fritidsbolig med en varmepumpe.

Hvis du vil supplere din elvarme med en varmepumpe, kan du læse mere her.

Måske kan du få nedsat elafgiften

Hvis du har elvarme og lever op til kravene for elvarmereduktion, kan du få nedsat din elafgift på den del af forbruget, som ligger over 4.000 kilowatt-timer om året. Dette gælder også i sommerhuse, der er omfattet af dispensation til helårsbrug.

Og du kan spare en del med reduceret elafgift. Hvis du er godkendt til at få nedsat elafgiften, kan de kilowatt-timer du bruger over 4.000 koste helt ned til 1 øre pr. kilowatt-time. 

Læs mere om kravene, samt hvordan du får reduceret elafgift her.