Gå til indhold

Myter om solceller

Fra idéen om, at solceller kun virker på solskinsdage til forestillingen om, at de slet ikke kan betale sig. Det er på tide at skille fakta fra fiktion. Lad os dykke ned i solcellernes univers og aflive nogle af de myter, der kaster skygger over deres strålende ry!

1. Solceller virker kun når solen skinner 

Solceller producerer mest strøm på en lang sommerdag, når solen skinner fra en skyfri himmel. Det er ingen hemmelighed. Men solceller er designet til at fungere under forskellige lysforhold og kan producere energi selv i mindre solrige perioder og områder. Selv på en helt almindelig dansk sommerdag kan et solcelleanlæg stadig producere strøm selvom der går en sky for solen af og til. Og det er ikke kun om sommeren. Så snart den mørkeste del af vinteren er forbi og solen kommer tilbage producerer et solcelleanlæg strøm selvom vejret stadig er koldt.

  2. Solceller er for dyre

Et solcelleanlæg består typisk af tre dele  – solcellepaneler på taget, et batteri til at gemme strømmen fra dagtimerne til aftentimerne og en inverter som populært sagt ”binder det hele sammen”. I de seneste år er produkterne blevet mere effektive og både paneler, batterier og invertere er blevet markant billigere. Eksempelvis kan en typisk familie i et parcelhus få et komplet solcelleanlæg med batteri inklusiv rådgivning og montering fra 100.000 kr.

I takt med at flere og flere køber en el- eller hybridbil og hustande skifter fra gas- og oliefyr til en varmepumpe, stiger hustandens samlede elforbrug. Et solcelleanlæg vil kunne bidrage til at lade elbilen og sænke udgiften til varmepumpens elforbrug, når solen skinner. I sommerhalvåret kan et solcelleanlæg med batteri dække store dele af hustandens elforbrug.

Samtidigt kan et solcelleanlæg give ro i sindet ved simpelthen at mindske betydningen af de svingende elpriser. Og et solcelleanlæg kan også forbedre energimærket på din bolig.

3. Mit tag er ikke egnet til solceller

Fra vores rådgivning ved vi, at der er stor forskel på danske hustage. Men i dialog med vores kunder finder vi ofte en god løsning på hvordan solcellepaneler kan opsættes på netop deres tag.

Det bedste er at have en stor sammenhængende tagflade vendt mod syd. På et sådant tag, får du den største produktion fra dine solcellepaneler. Hvis du fx har et øst/vest vendt tag, kan en løsning være at lægge solcellepaneler på begge tagflader, så du både udnytter morgensolen og aftensolen. Der kan monteres solcellepaneler på de fleste tagmaterialer, eksempelvis tegl og tagpap, men visse typer tage er ikke egnede, eksempelvis stråtage og skiffertage.

 4. Solceller hjælper ikke på mit strømforbrug om aftenen

Det er sandt, at solceller ikke producerer strøm, når det er mørkt. Men i dag er batterier blevet så gode og overkommelige i pris, at langt de fleste husejere køber solcelleanlæg med et tilhørende batteri. Batteriet kan oplades med solenergi om dagen, når solen skinner, og den strøm kan du bruge om aftenen, hvor du typisk bruger mere strøm og strømmen typisk er dyrere.

 5. Installation af solceller er kompliceret

Hos os er det ikke så kompliceret. Det tager typisk kun et par dage for vores professionelle installatører at sætte et solcelleanlæg op. Og du skal heller ikke bekymre dig om forskellige ordninger og afregninger. Hvis du vælger et solcelleanlæg fra os, får du samtidig en produktionsaftale, så du automatisk sælger din overskydende strøm til elnettet. Du får en opgørelse over hvor meget strøm du har solgt og betalingen bliver automatisk overført til din bankkonto. Så har du både dit forbrug og din produktion samlet ét sted. 

Få et tilbud på et solcelleanlæg

I samarbejde med vores søsterselskab Andel Lumen tilbyder vi rådgivning og hjælper dig igennem hele processen, når du skal have et solcelleanlæg.