Aktuelle graddage

Her kan du se de aktuelle graddage for 2021/2022.
Graddage bruges til at beregne dit forventede årsforbrug af naturgas. Følger du dit forbrug måned for måned, kan du ved hjælp af graddagene se, om du har brugt mere eller mindre naturgas end forventet.

Hvad er graddage?

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og de bliver beregnet af Dansk Teknologisk Institut (DTI). Graddage bruges til at beregne dit forventede årsforbrug af naturgas.

Et døgns graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstemperatur og 17 grader. Er døgnets gennemsnitstemperatur for eksempel 10 grader, er der syv graddage i det døgn. Ved en gennemsnitstemperatur på 17 grader eller derover er der nul graddage, og ved -5 grader er der 22 graddage.

Forbrug til varmt brugsvand er ikke afhængigt af graddage, og derfor lægger vi 3,2 graddage til per dag, som går til opvarmning af vand.

Her kan du se de aktuelle graddage for 2021/2022:

MånedNormal graddage inkl. varmt vandAktuelle graddage inkl. varmt vandAkk. aktuelle graddageAfvigelse pr. måned
Maj157,2227,3227,344,6%
Juni96,0134,3361,639,9%
Juli99,2109,3470,910,2 %
August99,2102,5573,43,3 %
September122,0
Oktober302,2
November449,0
December568,2
Januar584,2
Februar523,6
Marts528,2
April345,0

Se tidligere års graddage her