
Nyhed – 7. april 2026
Mange virksomheder taler om reduktion af CO2-udledning i produktion og transport, mens de overser det CO2-aftryk, som websites og hosting efterlader. Med et ændret fokus har Andel Energi reduceret CO2-udledningen fra deres hosting med hele 94 % – helt uden redesign eller funktionsændringer.
Det digitale CO2-aftryk er en overset komponent i virksomheders ESG-regnskab, og det er en fejl. Der ligger nemlig en væsentlig besparelse alene i hosting, som mange virksomheder ikke er opmærksomme på.
For Andel Energi har en ændring i deres hosting og en optimering af den tekniske arkitektur betydet, at de har reduceret deres energiforbrug med 94 % – helt uden redesign, ændringer i funktionalitet og uden at gå på kompromis med performance.
For Andel Energi var en ændring i deres hosting-setup nødvendigt for at reducere CO2-udledningen. Udover en dokumenteret reduktion i CO₂-udledningen oplevede de samtidig en betydeligt forbedret performance.
“De færreste tænker over, at vores CO₂-aftryk er forbundet med de digitale løsninger, vi bruger hver dag. Men hosting er ikke bare et teknisk valg, det har også betydning for CO2-udledningen.
Birgitte Skøtt Lenstrup, ansvarlig for Andel Energis digitale kanaler.
Ifølge Adapt, der har rådgivet Andel Energi i processen, er det et eksempel på, at det er muligt at reducere CO2-udledningen uden at gå på kompromis med forretningen: “Mange tror, at det handler om at bygge nyt. Men ofte handler det om at rydde op i det, man allerede har – og vælge den rigtige hosting-setup,” siger Kresten Wiingaard, CEO i Adapt.
Ifølge flere analyser er datacentre og digital infrastruktur en voksende del af det globale energiforbrug. Alligevel er det digitale CO2-aftryk sjældent en del af virksomheders ESG-rapportering.
Hos Adapt oplever man, at problemet ofte skyldes, at virksomheder ikke ved, hvor meget deres digitale infrastruktur faktisk udleder – og at der hersker en forestilling om, at det er mere komplekst end som så at ændre på.
“Der er en forestilling om, at reduceret CO2-udledning koster performance. I virkeligheden ser vi ofte det modsatte. Når man optimerer kode, infrastruktur og datamængder, bliver løsningen både hurtigere og mere energieffektiv,” siger Kresten Wiingaard.
I stedet bør det digitale CO2-aftryk betragtes på samme måde som resten af Scope 3.
“Virksomheder må begynde at betragte deres websites og digitale platforme som en del af deres indirekte udledninger i Scope 3. Ellers bliver det et overset blindspot i virksomheders ESG-strategi, hvor der ellers ligger en oplagt mulighed for besparelse,” slutter Kresten Wiingaard.
Før flytningen var hjemmesiden hostet i et datacenter tilsluttet det tyske elnet, som udleder omkring 416 gram CO₂ pr. kWh. I Sverige er gennemsnittet kun 23 gram CO₂ pr. kWh.
Før ændring: ~785 kg CO₂ om året
Nu: ~44 kg CO₂ om året
Samlet reduktion: over 94 %