Gå til indhold

Andel Energi appen hitter blandt forbrugerne

Nyhed – 29. juni 2026

En ny undersøgelse placerer Andel Energi appen blandt de apps, danskerne er mest tilfredse med og mest tilbøjelige til at anbefale.

En energiapp er måske ikke det første, man tænker på som en hverdagsfavorit. Men når det er nemt at følge sit energiforbrug, holde øje med elprisen og få et enkelt overblik over sin strøm, bliver appen hurtigt en naturlig del af hverdagen.

En ny undersøgelse fra den digitale produktvirksomhed Framna viser, at Andel Energi appen er blandt de 15 apps, danskerne er mest tilfredse med og mest tilbøjelige til at anbefale til andre. For at finde brugernes favoritter har Framna analyseret 460 apps og indsamlet svar fra næsten 13.750 brugere i fire europæiske lande.

Det betyder ekstra meget, når det er kunderne selv, der fortæller os, at appen gør en forskel. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej med at gøre energi lettere i hverdagen.

Birgitte Skøtt Lenstrup, funktionschef i Marketing & Digital hos Andel Energi

Tillid og gode oplevelser går hånd i hånd

Når en app bliver en naturlig del af hverdagen, handler det om mere end teknologi. Den skal gøre det nemt at finde svar, skabe overblik og hjælpe brugeren med at træffe gode valg. Det er også formålet med Andel Energi appen, hvor kunder kan følge deres forbrug, se elpriser og få et bedre indblik i deres energi.

At Andel Energi appen nu er blandt de apps, danskerne holder allermest af, viser, at løsninger, der gør komplekse ting mere enkle, kan gøre en forskel i hverdagen.

“Energi er for os alle, og derfor skal det være enkelt at forstå. Når kunderne oplever, at appen gør en forskel i deres hverdag, ved vi, at vi er på rette vej,” siger Birgitte Skøtt Lenstrup.

For at se indholdet skal du give samtykke til at anvende cookies. Det gør du ved at klikke på knappen nedenfor og vælge “Accepter alle”

poster

Danskernes mest elskede apps (ikke rangeret) ifølge Framna:

  1. 1.

    Lunar

  2. 2.

    Storytel (Mofibo)

  3. 3.

    Signal

  4. 4.

    Sydbank

  5. 5.

    Valdemarsro

  6. 6.

    Danske Bank

  7. 7.

    Al-bank

  8. 8.

    Sundhedskortet

  9. 9.

    Kørekortet

  10. 10.

    HBO Max

  11. 11.

    Andel Energi

  12. 12.

    Strava

  13. 13.

    Uber

  14. 14.

    Philips Hue

  15. 15.

    Tesla