Nyhed – 11.4.2025 | Andel Energi
For tredje år i træk ser danske forbrugere Andel Energi som det mest bæredygtige brand i energibranchen. Det skal bruges som løftestang til at gøre det nemmere for danskerne at leve grønnere.
Vi skal gøre det nemt for danskerne at tage grønnere valg i hverdagen. Sådan lyder budskabet fra Andel Energi efter at være blevet kåret til det mest bæredygtige brand i energibranchen set gennem de danske forbrugeres øjne – endda for tredje år i træk.
“Først og fremmest er vi meget stolte over at ligge nummer ét i energibranchen for tredje år i træk. Det er det fornemmeste symbol på tillid, og det giver os energi til at fortsætte arbejdet med at gøre det nemt for vores kunder at gøre hverdagen grønnere – blandt andet ved at bruge strømmen, når den er billigst og har et lavt CO2-aftryk Marlene Holmgaard Friis, adm. direktør i Andel Energi.
Undersøgelsen er udarbejdet af SB Insights, som hvert år udgiver det såkaldte Sustainable Brand Index – Europas største brandstudie inden for bæredygtighed. I branchen “Electricity & Heating” har de danske forbrugere kåret Andel Energi som det mest bæredygtige brand i 2025. På den samlede liste over danske virksomheder ligger Andel Energi på en 31. plads.
De sidste 13 år har SB Insights undersøgt befolkningens opfattelse af tusindvis af brands på tværs af brancher og landegrænser i Europa. Sustainable Brand Index er en uafhængig undersøgelse, og i Danmark er den baseret på svar fra 12.000 respondenter.
Undersøgelsen viser, at danskernes interesse i bæredygtighed er stabil. 59 % diskuterer ofte eller indimellem bæredygtighed, hvilket er samme niveau som i 2023 og et enkelt procentpoint højere end i 2024.
Der er ingen markante ændringer i, hvad vi taler med hinanden om. Klimaforandringer (48%) samt krig og konflikter (60 %) ligger stadig helt i top. Dog ligger biodiversitet (dyr, planter og økosystemer) højere i Danmark end i de andre Skandinaviske lande.
Danskernes villighed til at betale for vedvarende energi løsninger har også fundet stabilitet de seneste par år. 64 % af danskerne angiver, at bæredygtighed påvirker deres valg, når de skal købe ting. Det er nøjagtig det samme som i 2024.
Til gengæld var tallet oppe på 73 % tilbage i 2021 og 2022. I Norge er kurven i samme periode gået fra 70 % til 55 %.
”Det er glædeligt, at bæredygtighed og grønne løsninger stadig er en prioritet hos de danske forbrugere. Som Danmarks største energiselskab har Andel Energi et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor arbejder vi for at gøre fremtidens energi lettilgængelig for alle – eksempelvis gennem ladeløsninger, solceller og varmepumper samt digitale løsninger, der gør det nemt for vores kunder at følge deres forbrug og være en del af omstillingen,” fortæller Marlene Holmgaard Friis.
I løbet af 2025 introducerer Andel Energi husstandsbatterier som et supplement til at udjævne de stærkt svingende elpriser. Vær blandt de første til at læse mere.