Gå til indhold

Privatlivspolitik for appen

Behandling af personoplysninger ved brug af appen ‘Andel Energi‘

Nedenstående oplysninger om behandling af personoplysninger gælder ved brug af appen ‘Andel Energi‘ og er et tillæg til den generelle privatlivspolitik for Andel Energi A/S (”Generel Privatlivspolitik”), som også gælder. Du kan læse den Generelle Privatlivspolitik her.

Dataansvarlig

Andel Energi A/S (Cvr-nr. 242 135 28) er dataansvarlig for indsamling af personoplysninger om dig, når du bruger vores app.

Du kan kontakte Andel Energi her:

Telefonnummer: 70 29 29 29
Mail: kundeservice@andelenergi.dk

Formål og kategorier af personoplysninger

Vi indsamler og behandler dine personoplysninger ved oprettelse af brugerprofil og almindelig brug af appen ‘Andel Energi‘. Formålet med behandlingen er, at du kan bruge appen, og vi kan kommunikere med dig om appen.

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at sende dig tips til, hvordan vores tjenester kan optimeres, så de passer bedst til dine behov. Det kan for eksempel være, at du får tips til at spare på strømmen, så du kan spare på regningen, fordi du har oplyst, at økonomi betyder mest for dig ifm. dit strømforbrug.

Oplysningerne inkluderer almindelige personoplysninger, herunder primær adresse, boligtype, antal beboere i din bolig, og hvad der har størst betydning for dig, når du vil have et lavere energiforbrug – klima eller økonomi. Det er frivilligt, om du vil give os oplysningerne.

Kategorierne af personoplysninger, der bliver behandlet i appen, Andel Energi er de samme, som bliver behandlet i Min side på Andelenergi.dk og behandles til samme formål. Personoplysningerne behandles i øvrigt i overensstemmelse med den Generelle Privatlivspolitik, som du kan læse her.

Hvor får vi oplysningerne fra?

Vi indsamler oplysninger direkte fra dig gennem din brug af appen ‘Andel Energi‘.

Når vi indsamler information fra andre kilder end dig, kan kilderne være:

  • Offentlige myndigheder og det statsejede selskab Energinet.
  • Netselskaber og øvrige elleverandører.

Behandlingsgrundlag

Vi behandler personoplysninger på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6. stk. 1, litra f (legitime interesser).

Vores legitime interesser er at:

  • forbedre kundeoplevelsen hos Andel Energi,
  • udvikle og forbedre vores digitale tjenester og kundeservice,
  • anbefale måder, hvorpå vores brugeres energiforbrug kan nedbringes til gavn for miljøet,
  • anbefale måder, hvorpå vores brugeres energiforbrug kan nedbringes, så de kan få en lavere regning.

Videregivelse og opbevaring af dine personoplysninger

Som nævnt ovenfor behandles personoplysninger i appen på samme måde, som de bliver behandlet på Min side på andelenergi.dk/min-side-inspiration/. Behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med den Generelle Privatlivspolitik, hvor du kan læse om videregivelse og opbevaring af personoplysninger.

Dine rettigheder

Når vi behandler dine oplysninger, har du følgende rettigheder:

  • du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.
  • du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring.
  • hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.
  • du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
  • du kan indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed for eksempel Datatilsynet.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at ringe eller skrive til os.

Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du for eksempel har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde. Det afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.

Du kan altid kontakte os på kundeservice@andelenergi.dk, hvis du ønsker at klage over, hvordan dine personoplysninger er indsamlet, opbevaret eller behandlet.

Vi bestræber os på at løse en klage så hurtigt som muligt. Hvis du er utilfreds med vores svar, kan du klage til den lokale databeskyttelsesmyndighed. I Danmark er dette Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).