Gå til indhold

Planlæg pakningen og selve flytningen

Begynd i god tid! Det er mere følelsesladet at pakke, end du måske tror. Minderne vælder frem, når hver ting tages frem og vurderes. Nyd det, hvis du har tiden.

Ryd op og ud

Ryd op, inden du pakker! Udnyt flytningen til at komme af med alt det, du ikke længere bruger.

Forær ting væk til venner og familie. Eller sælg og donér ting og sager til genbrug. Det giver også lidt point på karmakontoen.

Pak let

Undgå at proppe flyttekasserne. Tænk på dine flyttefolk, og kom max 20 kg i hver kasse. Flyttekasser fås i flere størrelser. Brug de mindste til bøger og andet tungt.

Har du travlt? Så overvej at lade et flyttefirma pakke for dig – det er ikke så dyrt, som du måske tror.

Skriv på kasserne

Skriv rum på flyttekasserne, så de kan pakkes ud det rigtige sted. Eller giv dem numre og lav en oversigt. Så er det lettere at finde elkedlen det nye sted.

Bestil el ved flytning

Det tunge flyttegods

  • Høje skabe og store møbler skal måske skilles ad for at kunne komme igennem døråbninger eller ned ad en smal trappe. Undersøg, hvordan du kan skille dem ad.
  • Tunge, store ting over 75 kg som for eksempel et klaver kræver en særlig aftale med flyttefirmaet.
  • Hårde hvidevarer kan blive pålagt et tungløftgebyr.

Andre gode flytteråd til nedpakning

  • Sørg for at skabe og kommoder er lukkede. Det er ikke sjovt at få en skabslåge eller skuffe i hovedet. Husk derfor at fastspænde dem med tape eller snor, hvis det er nødvendigt.

  • Husk at gøre dine hvidevarer klar til afgang. Fryseren skal helst afrimes mindst en dag før. Ellers står du pludselig med optøet vand i flyttebilen. Det er også en god ide at aftørre køleskabet og tømme vaskemaskinen helt for vand.

  • En frisk start for dine gardiner og tæpper. Det er ikke nødvendigt, men flytningen kan være en kærkommen mulighed for at sende dine gardiner og tæpper til rens.

  • Undgå at miste vigtige skruer. Det er en god ide at gemme skruer og andre vigtige dele i en separat plastikpose, når du skiller et møbel ad. Ligesom IKEA gør.

  • Benyt eventuelt anledningen til at dokumentere dine værdigenstande (tag et foto, hvor genstanden og dit billed-ID ligger sammen). Det er godt at have, hvis du vil være sikker på, at forsikringen dækker i tilfælde af indbrud.

Få den gode energi med i flyttevognen

Hvis du har en el- og/eller gasaftale hos os, er det er nemt at få den med, når du flytter. Du skal blot give os besked 5 hverdage, inden du flytter, så klarer vi resten.

Flytning bestil el, se vores flytteguide

Fra A til B

  • Der er forskel i prisen på flyttefirmaer, men pas på med at købe for billigt. Det er vigtigt, de har en forsikring.
  • Flytter du selv? Tegn en speciel transportforsikring, så eventuelle skader på dine ejendele, opstået under flytningen, er dækket.
  • Hjælper vennerne med flytningen? Så pas på hinanden og tjek, hvordan du er stillet, hvis en af dine venner kommer til skade.
  • Trailere er nemme at leje, ligesom mange delebilsordninger tilbyder varevogne, som kun kræver almindeligt kørekort.

Skal du have el fra Andel Energi på din nye adresse?

En flytning er en oplagt mulighed for at skifte elselskab, og hos os er det nemt at tilmelde el ved flytning.