Gå til indhold

Flyt eller opsig aftaler

El, varme, vand, wifi, TV… vil du beholde dine nuværende aftaler? Medmindre nogen har valgt på dine vegne, for eksempel ejendomsmægleren eller boligforeningen, så skal du selv tage hånd om det, når du flytter.

Vi anbefaler, at du danner dig et overblik over mulighederne i dit nye hjem. Uanset hvad du vælger, kan det som oftest klares nemt online.

El

Måske ved du det allerede, men er du tilfreds med din elaftale, behøver du slet ikke opsige den, hvis du skal flytte. Du kan nemlig uden problemer tage din elaftale med dig til din nye adresse.

Har du en elaftale hos os, kan du melde din flytning her.

Varme

Undersøg, hvordan din nye bolig er opvarmet. Er der fjernvarme, er der typisk ét selskab, som forsyner dit lokalområde. Er der elvarme/varmepumpe eller gas, så kan du nemt tage din aftale med dig.

Har du en el- og/eller gasaftale hos os, kan du melde flytning her.

Vand

Du kan ikke selv bestemme, hvem der skal forsyne dig med vand. Der er som regel kun ét vandværk, der forsyner din adresse.

Ladeboks

Husk din ladeløsing, når du flytter. Du kan enten tage din ladeboks med til din nye adresse eller overdrage ladeboksen til den nye ejer af din gamle adresse.

Har du ladeløsning gennem os, så ring til os på 70 29 28 67.

Solceller

Husk at opsige din produktionsaftale, når du skal flytte fra en bolig med solceller.

Har du en produktionsaftale hos os, så ring til os på 70 29 29 29.

Wifi og TV

Flyt internet/tv eller bestil nyt til din nye adresse. Og gør det i god tid. Så er du sikker på at være online fra dag 1. Der kan nemlig være stor forskel på leveringstiden hos de forskellige udbydere.

Hvad er forsyning?

Når du skal flytte, hører du måske ordet forsyning. Når vi taler om forsyning, mener vi blandt andet el, vand og varme, men også wifi og TV.

Når du flytter, får du muligvis nogle andre muligheder, end du havde i dit gamle hjem. Måske er der solceller på taget, et gasfyr som står til udskiftning eller måske har din boligforening nogle fordelagtige aftaler, du kan gøre brug af. Undersøg dine muligheder.

Skal du skifte selskab?

Inden du skifter, så brug lidt tid på at sætte dig ind i, hvad der er vigtigt for dig. Og vær opmærksom på det med småt, bindingsperioder og intropriser hos de forskellige selskaber. Det billigste selskab er ikke altid lige til at spotte. Og måske er det billigste selskab heller ikke det bedste for dig?

Flytte guide tilmeld strøm

Skal dine aftaler flytte med?

Måske ved du det allerede, men er du tilfreds med dine aftaler, behøver du som regel ikke opsige dem, hvis du skal flytte. Du kan for eksempel uden problemer tage din el- og/eller gasaftale med dig til din nye adresse. Det er dejlig nemt. Du skal blot melde flytning til dit energiselskab.

Aflæs el, vand og varme

Mange målere er i dag fjernaflæste, men det er alligevel en god ide at aflæse målerne selv, når du flytter. Aflæs målerne den dag du flytter ud og den dag du flytter ind på din nye adresse. Tag eventuelt et foto til dokumentation. Kontakt dine forsyningsselskaber og meld din flytning.

Bestil el og varmepumper Andel Energi

På udkig efter en varmepumpe?

Hos os får du en totalløsning, der passer til netop din nye bolig.

Clever elbil oplader - billig el

Ladeboks til din nye indkørsel?

Vi har sammensat den mest omfattende alt-i-én installationspakke, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med at lade.