Gå til indhold

Sådan bruger du strømmen klogt

– bliv klar til vinterens svingende elpriser.

Måske har du lagt mærke til, at elprisen kan svinge markant fra den ene dag til den anden. Nogle dage er strømmen billig, mens prisen andre dage stiger markant i enkelte timer. 

Med vinteren på vej er det værd at forstå, hvad der påvirker elprisen, hvorfor udsvingene ofte bliver større i de kolde måneder, og hvad det kan betyde for din hverdag. 

En forståelse, der kan gøre det nemmere at planlægge dit forbrug og undgå de dyreste timer. 

Hvorfor svinger elprisen?

Prisen på strøm afhænger af, hvor meget strøm der bliver produceret, og hvor stor efterspørgslen er. Og her spiller vejret en vigtig rolle. 

Når vinden blæser, og solen skinner, producerer vindmøller og solceller masser af strøm til en relativt lav pris. Det er med til at holde elprisen nede. 

Med vinteren på vej er det værd at se nærmere på, hvad der påvirker elprisen, og hvorfor den ofte svinger mere i de kolde måneder. For jo bedre du forstår prisudsvingene, desto lettere er det at planlægge dit strømforbrug og undgå de dyreste timer. 

Dunkelflaute – undskyld, hvad?

Dunkelflaute er et tysk udtryk for perioder, hvor det både er mørkt og næsten vindstille. Det betyder, at solceller og vindmøller producerer meget lidt strøm. 

Når det sker, skal en større del af strømmen komme fra andre energikilder, som ofte er dyrere. Derfor sætter dunkelflaute sig i elpriserne. 

Uro i verden påvirker også din elpris

Det er ikke kun vejret, der har betydning for elprisen.  

Krigen i Ukraine og uroen i Mellemøsten skaber også usikkerhed om Europas energiforsyning. Samtidig er de europæiske gaslagre usædvanligt lave for årstiden, og vandmangel i Norge begrænser mulighederne for at producere strøm fra vandkraft. 

Det kan presse elpriserne op i Danmark, hvor vi er tæt forbundet med det europæiske elmarked. 

Hvad kan vi forvente af vinteren?

Vinteren er typisk den periode på året, hvor elpriserne svinger mest. 

Vi bruger mere strøm til lys, varme og hverdagens aktiviteter, samtidig med at vejret har stor betydning for produktionen fra vind og sol. 

Derfor vil der sandsynligvis komme flere dage med høje priser i løbet af vinteren. Det betyder ikke nødvendigvis, at strømmen bliver dyr hele tiden, men at forskellen mellem de billige og dyre timer kan blive større.

Hvornår er strømmen billigst?

Elprisen kan svinge meget i løbet af døgnet. Tjek priserne, og flyt om muligt dit strømforbrug til de billigste tidspunkter.

Følg dagens elpriser med Strømudsigten eller i appen Andel Energi.

Flyt dit forbrug – og se, hvad du kan spare

Hvornår er det billigst at vaske tøj, tænde ovnen eller oplade elbilen? Det kan gøre en forskel for din elregning, hvornår du bruger strøm.

Med vores beregner kan du se, hvad dine apparater cirka koster at bruge på forskellige tidspunkter – og hvor du kan spare ved at flytte dit forbrug.

Andel Energi. Energi til det hele.

Din morgenkaffe, din bil. Hverdage og festdage. Hos Andel Energi kan du samle alle dine løsninger ét sted – så sætter vi strøm til og klarer resten. Så du får energi til det hele.

Logger på som bruger...