Sidst på foråret 2019 stod Blindecenter Bredegaard med et problem: I en varmecentral fra 1974 var den ene af to gaskedler gennemtæret, og den anden tæt på. Men hvilket anlæg skulle der skiftes til? Andel Energi leverede hurtig analyse og styrede projektet sikkert i mål inden for deadline.
Den selvejende institution Blindecenter Bredegaard er en del af Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden. Beboerne og brugernes særlige behov gør centeret afhængig af sikker varmeforsyning, og situationen i varmecentralen var ved at blive uholdbar.
“Akut driftstop i varmeforsyningen er problematisk, for borgere med synshandicap har behov for en god rumtemperatur. Det gav os en kort deadline. Udskiftningen af kedlerne skulle gennemføres før næste varmesæson, og vi havde brug for overblik”, siger Kasper Ahlmann-Ohlsen, projektleder i Den Sociale Virksomhed.
Han fortsætter: “Da jeg tidligere havde set en ret grundig rapport fra Andel Energi, bad vi dem om at udføre en varmeanalyse for os – med understregning af at det skulle gå stærkt.”
Andel Energis energirådgiver analyserede alle dele af centerets varmesystem. Rapporten inkluderede:
“I en samlet vurdering af de tekniske forhold, fremtidige behov, energipriser og lovgivning kunne vi konstatere, at hverken fjernvarme, varmepumpe eller kombinationsløsninger var rentable. Den bedste løsning var at skifte til en ny, kondenserende gaskedel. Det gav en simpel tilbagebetalingstid på 7,7 år og en CO2-reduktion på næsten 29 tons om året”, siger energirådgiver Kenneth Lytzen.
På baggrund af rapporten lagde Den Sociale Virksomhed opgaven i udbud. Andel Energi vandt udbuddet på bedste pris, og energirådgiver Allan Vittrup blev som projektleder forbindelsesleddet mellem Den Sociale Virksomhed, blindecenterets ledelse og entreprenøren.
“Jeg vil sige, at vi blev imponerede af Andel Energis arbejde. Sommetider får vi flotte rapporter, der bagefter er svære at omsætte til virkelighed. Sådan var det ikke her. Analysen var præcis, og projektet blev håndteret til vores fulde forventning. Det er tydeligt, at Andel Energis rådgivere ikke kun er gode talknusere, men også har stor praktisk erfaring med projektering”, siger Kasper Ahlmann-Ohlsen.
Projektet blev afsluttet med en grundig afleveringsforretning, og til sidst blev driftspersonalet instrueret i, hvordan anlægget skal serviceres.
“Afleveringsforretningen er en fase, som vi sommetider oplever, der bliver taget for let på. Den er vigtig, fordi den skaber sikkerhed for, at vi har fået det, vi har betalt for. Her havde Andel Energi i forvejen været i dialog med entreprenøren om eventuelle fejl og mangler, og det gjorde vores arbejde lettere. Vi er yderst tilfredse med samarbejdet”, siger Kasper Ahlmann-Ohlsen.