Holbæk Kommune renoverer i tæt samarbejde med Andel Energi en 9.000 m2 stor administrationsbygning. Målet er, at den skal blive så bæredygtig, at den kan DGNB-certificeres.

Livscyklusanalyser fra SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) viser, at renovering af en eksisterende bygning kan være helt op til fem gange mere skånsom for miljøet end nybyggeri. Blandt andet fordi den CO2, der i sin tid blev udledt under opførelsen, kan trækkes fra i sammenligningen med nybyggeri.

Holbæk Kommune er i øjeblikket i gang med totalrenovering af en 9.000 m2 stor administrationsbygning, der rummer cirka 600 arbejdspladser og kommunens borgerservice. Bygningen blev opført sidst i 1970’erne i tidens mest moderne og fremsynede byggestil. F.eks. havde den fra starten trelagsruder, flytbar ruminddeling og elvarme.

Over tid har den nytænkende arkitektur og byggeteknik dog også skabt problemer. Blandt andet med utætheder i facaden, udfordringer med indeklimaet og for højt energiforbrug. Holbæk Kommune måtte derfor træffe beslutning om bygningens fremtid.

Efter en lang række overvejelser i samråd med Andel Energi valgte Holbæk Kommune at renovere bygningen med så omfattende fokus på bæredygtighed, at den til slut kan certificeres efter den tyske standard DGNB.

Projektudvikler i Holbæk Kommune, Niels Thun-Rasmussen, forklarer: “I DGNB har “bæredygtighed” en meget bred betydning. Det handler både om, hvad du bygger og hvordan. For eksempel har vi valgt at dimensionere alle nye bygningselementer, så de kan være i bygningens eksisterende elevatorer og ikke skal løftes ind med kran eller via stillads. Bæredygtighed er også at involvere brugerne og tilrettelægge projektet, så der ikke behøves genhusning undervejs. På kryds og tværs gentænker vi materialevalg og byggeprocesser for at mindske miljø- og klimapåvirkningen”.

Standarden bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Den består af en række kriterier, der tilsammen bruges til at evaluere hvor miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt et byggeri er. Grundtanken i DGNB er, at et byggeri eller byområde kun er levedygtigt på lang sigt, hvis disse tre parametre alle er bæredygtige. DGNB-standarden er desuden tilpasset de danske markedsforhold og lovgivning.

Poul Leth Lorentsen, projektleder og bygningsfysiker i Andel Energi supplerer: “Vi er gået meget helhedsorienteret til værks, og ovenstående er blot et udpluk af de ændringer, der gør certificeringen mulig. F.eks. kan det også være en fordel at isolere med glasuld frem for stenuld, fordi produktionen af glasuld har en lavere CO2-udledning”.

På sigt skal bygningen sandsynligvis også have grønt tag, der vil forsinke vandafledningen under kraftige regnskyl, så det nemmere kan ledes bort, og samtidig vil bidrage til køling om sommeren.

En anden overvejelse går på at installere en ny og unik varmestyring, der ikke kun reagerer på ændringer i vejret, men proaktivt analyserer data fra vejrprognoser flere døgn ud i fremtiden. Ved hjælp af machine learning kan systemet “lære” at flytte varmerelateret energiforbrug til perioder, hvor der er mere vedvarende energi i elnettet. Beregninger viser, at det kan sænke CO2-udledningen med helt op til 20%.