Gå til indhold

Kan man selv sætte en ladestander op?

Er du i tvivl, om man selv kan sætte en ladestander op? Det kan virke fristende at forsøge sig med et gør-det-selv-projekt, så du hurtigt kan komme i gang med at bruge din ladeboks derhjemme. Af sikkerhedsmæssige årsager må du dog ikke selv sætte en ladestander op.

Derfor må du ikke selv sætte en ladestander op

Overvejer du selv at sætte din ladestander op? Du må desværre ikke selv sætte en ladestander op, selvom du måske har lyst til at give dig i kast med projektet. Og det er der flere forskellige grunde til.

Det handler først og fremmest om sikkerhed. En ladestander er nemlig ikke en simpel installation. Den håndterer højspænding, og den skal derfor være korrekt installeret for at sikre, at du kan oplade din elbil både sikkert og effektivt. Fejl i installationen kan nemlig føre til alvorlige skader – både på din bil, din bolig og dig selv. Du bør også tage højde for spørgsmålet om garanti og forsikring. Hvis der er fejl i installationen, er det nemlig dig, der står med ansvaret.

Selvom det kan virke fristende selv at sætte ladestanderen op for at spare penge eller tid, er der altså god grund til at lade en anden om opgaven, så installationen sker, som den skal.

En autoriseret elinstallatør skal sætte din ladestander op

Hvem skal så sætte ladestanderen op, hvis ikke du selv må gøre det? Det er her, en autoriseret elinstallatør kommer ind i billedet. En autoriseret elektriker har nemlig den nødvendige viden og erfaring til at sikre, at din ladestander bliver installeret korrekt og sikkert. Ved at lade en autoriseret elektriker stå for selve installationen sikrer du ikke bare din egen og andres sikkerhed, men du sikrer også, at din ladestander fungerer optimalt. 

Typisk vil installationen af en ladestander faktisk være inkluderet i prisen, når du køber en ladeboks hos en ladeoperatør. Det betyder, at du ikke selv behøver at bekymre dig om at kontakte en autoriseret elektriker. Hvis du køber din ladeboks udenom en ladeoperatør, er det dog din opgave at få fat i en, der kan installere ladeboksen for dig.

Vi sørger for det hele

Det er ganske nemt at få installeret en ladeboks fra os. Når du får en ladeboks fra os får du hele pakken: En god elaftale til hjemmet, serviceaftale, installation og vejledning i brug af din ladeboks.