
Pressemeddelelse – 1. januar 2026
Med 61,6 øre per kilowatt-time blev den gennemsnitlige elpris i 2025 knap ni øre dyrere end året før. Samtidig svingede elprisen med mere end 4,50 kr. mellem årets dyreste og billigste time. Det viser en opgørelse fra Andel Energi.

Årets gennemsnitlige elpris i 2025 blev den højeste siden energikrisen. Men der er dog stadig langt op til rekordåret i 2022. Dengang var elprisen over hele året helt oppe på 156,3 øre.
Med en gennemsnitpris på ca. 61,6 øre er elprisen i 2025 steget med ca. 8,7 øre per kilowatt-time sammenlignet med 2024, hvor elprisen uden skatter, afgifter mv. var ca. 52,9 øre.
“Året 2025 har som de seneste år haft meget svingende elpriser. 2025 har været præget af rigtig mange timer med negative elpriser, og derfor er årets gennemsnitspris på over 61 øre også til den høje side. Men det bekræfter kun, at der er penge at spare ved at købe sin strøm på de rigtige tidspunkter
Josefine Walter, der kommerciel direktør i Andel Energi
Årets elpris toppede d. 20. januar. Her nåede den rå elpris – det vil sige elprisen uden skatter, afgifter, tariffer mv. – helt op på ca. 435,3 øre per kilowatt-time i timen mellem kl. 17 og 18. I den modsatte ende af skalaen var elprisen d. 21. juni helt nede i ca. minus 18,9 øre i timen mellem kl. 14 og 15. Det svarer til en forskel på ca. 454,2 øre per kilowatt-time mellem årets dyreste og billigste time.
“Der er altid mange forskellige faktorer, der påvirker elprisen. Men et bud på det relativt høje prisniveau i 2025 kan dels være at Danmark som følge af øget elektrificering havde et rekordstort elforbrug i 2025 og dels, at 2025 har været et år med relativ lav produktion af vindenergi, der er en af de billigste energiformer, der findes,” siger Josefine Walter.
De svingende elpriser, som generelt rammer overalt i Europa, kan til tider gøre det vanskeligt for elkunder at forudsige elregningen. Men der findes faktisk forskellige løsninger.
”Udover det indlysende gode råd at spare på strømmen ud fra devisen, at den billigste strøm er den strøm, man ikke bruger, så har vi i Andel Energi tre forskellige anbefalinger til, hvordan man afhængigt af sine egne præferencer nemmere kan styre sin elregning,” siger Josefine Walter.
Andel Energis tre anbefalinger til en mere forudsigelig elregning er:
”Med de fleste energi-apps kan man se de nøjagtige elpriser for det kommende døgn, med Andel Energis app kan man yderligere se en prognose med de forventede elpriser en hel uge frem. Det gør det lettere at planlægge sit forbrug og lægge det store forbrug i de billige timer,” siger Josefine Walter.
”Med et hjemmebatteri kan du lade hele husstanden op som var den en mobiltelefon eller en elbil. Det giver mulighed for at købe strømmen, når den er billig, gemme den på hjemmebatteriet og bruge den, når den er dyr. Samtidig kan et hjemmebatteri holde strøm i flere dag i en eventuel nødsituation.”
”Man kan også vælge et elprodukt med en fast elpris uanset, hvornår på døgnet man bruger sin strøm. Så kender man prisen og behøver ikke holde sig opdateret på de svingende elpriser. Hos Andel Energi kan prisen fastlåses for en, seks eller 12 måneder ad gangen,” siger Josefine Walter.
| Elpris | Tidspunkt | |
|---|---|---|
| Timepriser: | ||
| Billigste time | -18,9 øre | 21. juni (kl. 14-15) |
| Dyreste time | 435,3 øre | 20. januar (kl. 17-18) |
| Dagspriser: | ||
| Billigste dag | 0,4 øre | 4. oktober |
| Dyreste dag | 172,6 øre | 20. januar |
| Månedspriser: | ||
| Billigste måned | 42,1 øre | Juni |
| Dyreste måned | 88,0 øre | Februar |
*= Andel Energi har opgjort de faktiske elpriser for DK2 (Østdanmark) per 29. december.
Alle priser er rå elpriser uden skatter, afgifter, tariffer mv.
