Vind en Bosch varmepumpe! Tilmeld dig nyheder fra os og få chancen
Vind en Bosch varmepumpe! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få chancen
Konkurrencen er slut. Den heldige vinder er fundet.
Konkurrenceinformation
Vi forbeholder os retten til at trække en ny vinder, hvis vi ikke har mulighed for at komme i kontakt med vinderen, eller vinderen ikke har mulighed for at få installeret varmepumpen. Konkurrencen afholdes af Andel Energi og præmien er sponsoreret af Bosch. For at deltage i konkurrencen skal du være minimum 18 år gammel og bosiddende i Danmark samt give samtykke til at modtage markedsføring fra Andel Energi. Vi forbeholder os samtidig retten til at producere opfølgende markedsføring med vinderen af konkurrencen. Medarbejdere i Andel-koncernen kan ikke deltage i konkurrencen. Sidste frist for at deltage i konkurrencen er den 23. maj 2024. Vi kontakter vinderen på mail eller telefon i juni måned.
Præmie
Varmepumpen er en Bosch Compress 7000i, og har en værdi op til 95.500 kr. Værdien afhænger af størrelsen på varmepumpen, som fås i 5 forskellige størrelser. Størrelsen på varmepumpen bliver afgjort efter det individuelle behov i det hus den skal installeres i. Installation er ikke en del af præmien, men er et krav at den udføres af Enova Energy. Præmien kan ikke byttes til kontanter.
Bliv klogere på varmepumper
Vidste du, at varmepumper sammen med fjernvarme er blandt de mest miljørigtige og økonomiske måder at opvarme boligen på? En varmepumpe er en lille enhed, der er designet til at omsætte energi til varme. Pumpen fungerer ved at udnytte el sammen med den naturlige energi, der allerede er i luften eller jorden omkring os. Ved hjælp af en såkaldt kompressor bliver energien derefter omdannet til både varme og varmt vand, som du kan bruge hjemme hos dig.
Faktisk kan du sammenligne en varmepumpe med et omvendt køleskab. Hvor et køleskab bruger en kompressor til at tage energi ud af luften i køleskabet, så tager varmepumpens kompressor energi fra luften eller jorden. Og det er netop denne energi, som kompressoren omdanner til varme, som du kan bruge i din bolig – eksempelvis til varme i gulvet og varmt vand i hanerne. På den måde kan en varmepumpe altså erstatte andre opvarmningsformer som el-varme, oliefyr eller gasfyr.
Har du el-varme, oliefyr eller gasfyr hjemme hos dig, og overvejer du at skifte opvarmningsform? Så er en varmepumpe en god løsning. Med en varmepumpe kan du nemlig spare både penge og CO2. Faktisk kan en varmepumpe give dit varmeforbrug en besparelse på helt op til 60% alt efter hvilken opvarmningsform du har i dag.
En varmepumpe er en populær opvarmningsform, og der er flere gode grunde til at erstatte dine el-radiatorer eller dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Og disse fordele dykker vi ned i herunder.
- Spar på varmeregningen: En varmepumpe bruger betydeligt mindre energi end traditionelle opvarmningsmetoder som el-varme, olie eller gas. Varmepumper skaber nemlig 3,5 gange mere energi end de får tilført, da de udnytter varmeenergien fra luften. Det betyder altså, at du sparer på din varmeregning hver måned.
- Få klimavenlig opvarmning. En varmepumpe er også et CO2-besparende alternativ til opvarmning af både bolig og brugsvand, hvis du i dag bruger el, olie eller gas. Og det gælder, uanset om du installerer en luft til vand-varmepumpe eller en jordvarmepumpe. En varmepumpe udnytter nemlig den energi, der allerede er i luften eller jorden omkring os. Ved at vælge en varmepumpe til din bolig sparer du altså også en hel del CO2.
- Nem og driftssikker opvarmningsform. Udover at være en økonomisk og energirigtig løsning, så er alle varmepumper også nemme og driftssikre. De kræver nemlig minimal vedligeholdelse, og idet anlægget kører helt af sig selv, skal du hverken bestille olie eller fylde brændsel på.
- Forbedret energimærke og salgspris. Vidste du, at en varmepumpe også kan have en positiv effekt på energimærket på dit hus? Idet en varmepumpe reducerer dit energiforbrug og dermed også dine udgifter til varme, så kan det bidrage til at forbedre dit energimærke på dit hus. Og hvis du overvejer at sælge dit hus, kan en varmepumpe også være med til at øge salgsprisen, for potentielle købere er ofte mere villige til at betale for et energieffektivt hus med et højt energimærke.
Alt i alt er der altså en lang række fordele ved at skifte til en varmepumpe. Den reducerer dine varmeudgifter, giver dig en klimavenlig og driftssikker opvarmningsform og forbedrer både dit energimærke og en eventuel salgspris.
Det er forskelligt fra varmepumpe til varmepumpe, hvor højt lydniveauet er. De fleste varmepumper på markedet har dog et relativt lavt lydniveau. Men det er alligevel vigtigt at placere varmepumpen, så lyden fra den ikke kommer til at genere dig selv eller dine naboer.
Gode råd til at minimere lydgener
- Undgå at placere udedelen tæt på stue- og soveværelsesvinduer, terrasser og skel.
- Vælg en ekstra støjsvag varmepumpe
- Tjek om varmepumpen har et ”silent mode” til drift i nattetimer
- Overvej støjafskærmning mellem varmepumpen og huset
- Undgå at der er et hårdt underlag, som f.eks. fliser, foran varmepumpen.
- Undgå at placere indedelen, så støj kan forplante sig til resten af huset
En luft til vand-varmepumpes indedel afgiver ikke ret meget lyd og kan sammenlignes med lydniveauet for et gasfyr. Men varmepumpens udedel indeholder en kompressor og en ventilator, der kan høres, når de er i drift.
Lyden fra udedelen kan beskrives som en summen eller brummen. Lydniveauet varierer i takt med varmepumpens effekt, og det svarer i grove træk til lydniveauet for en opvaskemaskine.
Da lyden hænger sammen med, hvornår varmepumpen kører, så vil lydniveauet være størst i vinterhalvåret, hvor der er mest brug for varme. Til gengæld kan varmepumpens lyd opleves mere generende om foråret og sommeren, hvor vi opholder os mere udenfor.