Den kolde tid står for døren – heldigvis er vi fulde af gode råd til, hvordan du gør din bolig klar til vinterkulden. Se bare her.
En vinterklar bolig er en tæt bolig. Det er så ærgerligt, når varmen siver ud gennem små revner og sprækker – det er dyrt, og det øger risikoen for fugtskader, råd og skimmel. Og så skaber det træk fra ydervæggene. Se, hvordan du undgår det her:
Gå en tur rundt om huset, og se efter, om der er revner i fugerne, om de slipper karm eller væg, eller om de smuldrer og falder ud. Gummi- og skumlister i karmene skal være hele og føles fjedrende, når du trykker på dem. Hvis du er i tvivl, om listerne slutter tæt nok, kan du sætte et stykke papir i klemme, når du lukker døren eller vinduet. Hvis listen er tæt, er der modstand, når papiret trækkes ud. Hvis det derimod kan trækkes ud uden modstand, er listen ikke tæt nok. Udskift nemt selv alle slidte, iturevne eller utætte fuger og lister.
Loftisolering skal ligge i et jævnt lag uden huller. Der må ikke stå tunge ting på det. Hvis noget af det er blevet flyttet til side i årets løb, så læg det på plads igen.
Hvis der altid er lunt i dit fyrrum, er det tegn på varmespild. Sæt rørisolering om alle rør – også selvom dit fyrrum er en del af det opvarmede areal. For eksempel også rør i skunke, lofter og skabe. Det sparer meget energi for få penge. Vælg isolering fra Rockwool eller Isover. Det består af uld omviklet med sølvpapir, og det isolerer langt bedre end skum.
Vi bruger omkring 80 % af vores tid indendørs – særligt i vinterhalvåret. Og indeklimaet har stor betydning for vores helbred og velvære. Vidste du, at en familie på fire kan tilføre hjemmet helt op til 15 liter fugt på ét døgn? Se, hvordan du kan forbedre dit indeklima her.
Det betaler sig at have godt styr på varmen. Hold en temperatur på 21 grader i dit opholdsrum. Sænk temperaturen i soveværelser og andre rum, du kun opholder dig i kort tid ad gangen. For eksempel til 18 grader. For hver grad du sænker temperaturen, sparer du 5 % på rummets varmeforbrug.
Om vinteren får du det bedste indeklima ved at lufte ud to til tre gange om dagen. Du skal bare skrue ned for termostaterne i de rum, du vil lufte ud i og sørge for gennemtræk i fem til ti minutter. Luk så vinduer og døre igen, og sæt termostaterne tilbage på samme indstilling som før. Og vær ekstra opmærksom på at lufte ud, når du laver mad, bader eller vasker og tørrer tøj. Har du en fugtmåler, skal luftfugtigheden helst ligge på 45 til 55 % i vinterhalvåret.
Du kan også installere eldrevne udluftningsventiler de steder, der er særlig brug for udluftning. Udluftningsventiler behøver ikke være særlig store for at fungere effektivt. Og så kan de fås med timer og fugt/temperaturfunktion, så de kun kører i et bestemte tidsrum, eller for eksempel når du bader.
Sender ventilationen din varmeregning på himmelflugt? Så kan et ventilationsanlæg med varmegenvinding være løsningen. Det overfører varmen fra den bortventilerede luft til den friske luft, som kommer ind i boligen. Og det sikrer en lav luftfugtighed, samtidig med at det nedsætter varmeforbruget.
Undgå at forpeste luften i din bolig og nabolaget med skadelig røg fra brændeovnen. Fyrer du rigtigt, skåner du både nærmiljøet, din pengepung og forholdet til din nabo. Læs mere her.
Vi bruger mere strøm i vinterhalvåret. Når det er mørk og koldt udenfor, tænder vi for hyggen indenfor. I de kolde vintermåneder, laver vi flere dejlige simreretter, flader mere ud på sofaen foran flimmerkassen og har lyset tændt i flere timer. Derfor får du nogle råd til at spare på strømmen.
Ja, det tager længere tid at tørre tøj udendørs i vinterhalvåret, men der kan være gode penge at spare. Faktisk sparer du 2 til 3 kilowatt-timer, hver gang du vælger tørresnoren frem for tørretumbleren. Og hvis lader vaskemaskinen centrifugere så kraftigt som muligt og hænger snoren op i garagen eller udhuset, tørrer tøjet hurtigere – også selvom der skulle komme en byge eller to.
Tænd/sluk-ure eller bevægelsessensorer er billige måder at spare energi på. De kan fjerne hundredvis af timers overflødigt lys til gavn for din elregning. Brug dem sammen med LED-pærer, der typisk fungerer bedre end sparepærer i udendørslamper. Det betaler sig.
Mange boligejere slukker for centralfyret om sommeren og bruger en kombivandvarmer med indbygget elpatron til at lave varmt brugsvand. Gør du også det? Så husk at slukke den indbyggede elpatron i vinterhalvåret. Glemmer du det, vil den hjælpe fyret med at lave varmt vand til radiatorer og vandhaner hele vinteren. Og det kan blive en dyr fornøjelse på elregningen.
Har du en mindre luft til luft-varmepumpe? Så er det en god idé at rengøre eller udskifte filtrene i den del, der sidder indendørs. Det giver et lavere elforbrug, mere varme for pengene og en renere udblæsningsluft. Hvis du har hund eller brændeovn, bør filtrene renses en gang om måneden.
Har du både varmepumpe og brændeovn, er det en god ide at tjekke, om din varmepumpe er indstillet til autofunktion. I så fald skifter den fra at varme til at køle, hvis rumtemperaturen når over et bestemt niveau – for eksempel på grund af sollys, eller hvis der tændes op i en brændeovn. Og det er jo ærgerligt at bruge penge på at køle om vinteren. Heldigvis kan du nemt undgå det ved at skifte til opvarmningsfunktion, der typisk kaldes “Heat” eller markeres med en sol. Så begynder anlægget aldrig at køle, uanset hvor varmt der bliver i rummet.
Det er ikke overraskende, at vi skruer op for varmen derhjemme, i takt med at det bliver koldere udenfor. Derfor har vi også et par råd til dig med gasfyr, så varmeregningen ikke løber løbsk.
Hvis du har et gasfyr, bør du tjekke, om der er vand nok på anlægget. Et fyr kører med et vandtryk på 1 til 1,5 bar, men hvis der mangler vand, falder trykket, og så når varmen ikke ud til radiatorerne. Et gasfyr med et korrekt vandtryk sænker anlæggets gasforbrug og giver dig mere varme for pengene.
Har du et gasfyr med klimastyring, kan du måske spare gode penge på at sænke anlæggets varmekurve, uden at der bliver koldere i huset. Mange nyere gasfyr har klimastyring, som sender en besked til gasfyret om, hvornår det skal producere varme og hvor meget. Det sker ud fra en såkaldt varmekurve, som i mange tilfælde er indstillet lidt højere af hensyn til driftsstabiliteten. Hvis det er tilfældet, kan en justering måske give samme varme for færre penge.
Test nemt selv, om du kan sænke varmekurven, uden at rumtemperaturen falder:
1. Vælg en dag hvor udetemperaturen er cirka 0 grader
2. Sæt dine radiatorer i stuen på cirka 3,5
3. Parallelforskyd gasfyrets varmekurve en tak nedad
4. Hold øje med, om temperaturen i stuen falder i løbet af et par timer
5. Gentag eventuelt øvelsen, indtil du rammer en kurve, der ikke kan holde en rumtemperatur på 20-21 grader.
Vil du have mest muligt ud af dit gasfyr, er det en god idé at have en serviceaftale. Med en serviceaftale sørger din lokale servicepartner for at lave hovedeftersyn, så dit gasfyr bruger mindre gas og kører sikkert. Du kan også få hurtig hjælp, hvis dit gasfyr går i stå. Læs mere om vores serviceaftale her
Hvis dit gasfyr er over 15 år gammelt, bør du overveje, om reparationer kan betale sig. Et nyt gasfyr koster typisk 30.000 til 40.000 kroner, men bruger væsentlig mindre gas. En udskiftning kan tit få forbruget til at falde op til 15 %. Så får du både en mere effektiv forbrænding, som udnytter gassen næsten 100 %, og en besparelse på varmeregningen, som er stor nok til, at fyret tjener sig selv hjem på få år.