Gå til indhold

Hvad er nettariffer? Og hvad betyder de for mig som virksomhedsejer?

Nettariffer, også kaldet eltariffer, dækker de omkostninger, der er forbundet med at transportere strømmen fra elnettet til din virksomhed. Som virksomhed betaler I for transport af el, uanset hvilken elaftale eller elselskab I har.

Andel Energi bestemmer ikke prisen på transport af el. Tarifferne fastsættes af Energinet og jeres lokale netselskab. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som ejer og udvikler de store højspændingsnet i Danmark. Netselskaberne er dem, der ejer og vedligeholder kablerne i jorden og jeres elmåler(e).

Gasleverandør Andel Energi erhverv

Tarifferne svinger over døgnet og året

Netselskaberne har forskellige priser for transport af strøm i løbet af døgnet og året – sommer til vinter. Hos de fleste netselskaber er nettarifferne inddelt i 3 forskellige tidsrum. Det dyreste tidspunkt vil typisk være fra 17.00-21.00. Herudover vil nettarifferne typisk være dyrere i vintermånederne, fra oktober til marts.

Nettarifferne er desuden inddelt i flere kundekategorier. For virksomheder betyder det, at den pris, I skal betale for transport af strøm, vil afhænge af, hvor meget strøm I bruger, og hvornår på døgnet I bruger det. Netselskaberne bruger kundekategorien C for mindre erhvervskunder mens mellemstore og store erhvervsvirksomheder typisk bliver tilsluttet i kundekategorien A eller B.

Da det er det enkelte netselskab, der fastsætter priserne på transport af el, vil de variere fra netselskab til netselskab. I kan finde priser og yderligere information om eksempelvis lastperioder og tidsdifferentierede nettariffer på jeres lokale netselskabs hjemmeside.

Mulighed for at spare, når prisen på transport er lavest

Formålet med tarifmodellen er at understøtte den grønne omstilling. En øget elektrificering af samfundet, gør det nødvendigt, at virksomheder gør en ekstra indsats for at sprede elforbruget mere ud i løbet af døgnet – så vi kan undgå, at elnettet bliver overbelastet.

De varierende priser giver jer desuden mulighed for at spare penge, hvis I kan mindske jeres elforbrug, særligt mellem 17.00-21.00 fra oktober–marts. Vi ved godt, at det ikke er alle virksomheder, som har mulighed for at flytte deres elforbrug til de billigere perioder – det afhænger af både branche og type af virksomhed. Men selv små ændringer kan med tiden gøre en stor forskel – både for miljøet og bundlinjen.

I betaler for transport af el via jeres elregning hos Andel Energi

Som elselskab står vi for at viderefakturere betaling for transport af el til netselskaberne. Og de sørger så for at fordele transport, skatter og afgifter til dem selv, staten og Energinet.

På jeres regning fra Andel Energi, kan I i afsnittet ‘Transport’ se, hvor meget I betaler for transport af el. I bliver afregnet efter den nettarif, der gælder på det tidspunkt, I bruger strømmen. Prisen på jeres faktura vil dog være det gennemsnitlige beløb pr. kilowatt-time i fakturaperioden. 

Find netselskab

Se nettarifferne hos jeres lokale netselskab.

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvor du finder jeres pris for transport af el? Eller søger du råd til, hvad I kan gøre for at optimere jeres elforbrug? Så ring til os på 70 29 23 23 mandag til fredag 8.30-16.00.

Har du specifikke spørgsmål til netop jeres nettariffer, så kontakt i stedet jeres netselskab.

Find netselskab