RECS-certifikaterne er jeres garanti for vedvarende energi
Når I som virksomhed vælger vores grønne elprodukt, sørger vi for, at der bliver købt RECS-certifikater svarende til jeres elforbrug.
Bruger jeres virksomhed f.eks. 100.000 kWh om året, og I har valgt RECS Basis Vind, så indkøber vi 100.000 kWh fra danske vindmøller, der er mere end to år gamle. Det kan vi dokumentere gennem de såkaldte RECS-certifikater, som garanterer at strømmen stammer fra vedvarende energikilder.
Hvorfor vælge grøn strøm fra Andel Energi?
-
I får et grønt elprodukt baseret på RECS-certifikater.
-
Vi hjælper med at finde den rigtige løsning til jeres virksomhed.
-
I kan samle jeres køb af energi og lette det administrative arbejde.
-
Vores energirådgivere kan hjælpe med energioptimering af jeres bygninger.
Spørgsmål og svar
RECS-certifikater er jeres garanti for, at der bliver produceret energi fra vedvarende energikilder tilsvarende jeres forbrug. Det er altså en måde, hvor I og vi kan bevise, at jeres forbrug rent faktisk bliver dækket af grøn energi.
Den samlede elpris, som virksomheder betaler, består af mere end selve prisen på el. Betaling til elhandelsselskaberne, distributionsomkostninger og transportomkostninger herunder PSO-betaling og afgifter er også inkluderet i elregningen. Moms er dog fradragsberettiget og tæller ikke med.
Klimafokus fik Kruse Vask til at vælge grøn strøm
Skridt for skridt gør det jyske industrivaskeri Kruse Vask sine ressourcetunge arbejdsprocesser mere klimavenlige. I den forbindelse har vaskeriet valgt at købe grøn strøm baseret på RECS-certifikater hos os.
Tørvepotter presset med grøn strøm
Hvert år bruger Jiffy A/S cirka 750.000 kWh på at presse millioner af tørvepotter, der giver sunde planter og mindre plastikaffald. Nu har virksomheden valgt at købe RECS-certifikater, der dækker hele dens elforbrug.
Bremen Teater sætter handling bag ordene
”Mange af de arrangementer, vi lægger hus til, handler om valget mellem god og dårlig etik. Derfor er det passende, at vi selv træffer ansvarlige valg,” siger teaterleder Søren Hvidt om valget af vores grønne elprodukt.