Gå til indhold

5 gode sparetips til efteråret

Efteråret er her, og det betyder også, at vi bruger mere tid indenfor. Derfor stiger vores elforbrug typisk også i efter-og vinterhalvåret. Men med 5 gode sparetips til dit efterår, er der penge at spare – også skåner du også miljøet.

Se de 5 efterårssparetips.

1. Sluk lyset

Med efteråret bliver dagene kortere, og når mørket sænker sig, er det naturligt at tænde lyset derhjemme. Men husker du kun at tænde lys i de rum, du opholder dig i, og slukke det i de rum, du ikke er i? Slukker du lyset i bare to af de rum, du ikke opholder dig i efterårs-og vintermånederne, kan du spare omkring 30 kr.

2. Lys efteråret op med LED-pærer

Skift halogenspots og glødepærer ud med LED. En LED-pære bruger kun 10 % af den strøm, en glødepære bruger. Og holder 10-15 gange længere.

3. Brug tørresnoren – også om efteråret

Tørretumblere er en af de helt store strømslugere i vores hjem. Og faktisk kan du spare ca. 300 kr. om året ved at bruge tørresnoren i stedet for tørretumbleren i efterår og vintermånederne. Det er både godt for din pengepung og for miljøet – også dufter tøjet også ekstra godt, når det har hængt ude i blæsevejret.

4. Husk at bruge eftervarmen

Efteråret betyder også mere hygge med god madlavning og hjemmebag. Men husker du at bruge eftervarmen i din ovn? Laver du noget, der skal stå i ovnen i mere end 30 minutter, kan du roligt slukke for ovnen 5-10 minutter før, maden er færdig. Så sparer du op til 25 % af den strøm, du ellers ville have brugt.

5. Drop standby

Sluk helt for de elapparater, du ikke bruger. Hvis du har mange apparater på standby, kan det koste dig op til 1.000 kr. om året.