Gå til indhold

Skattefradrag til dig som har tilkøbt GlobalEnergi

Hvis du har valgt vores elprodukt, GlobalEnergi, har du samtidig valgt at betale 12 øre per kilowatt-time til Klimafonden via din elregning – før skat.

Klimafonden er anerkendt af Skat som ”almennyttig”. Derfor kan du få det, der hedder et ”ligningsmæssigt fradrag” for din donation. Fradraget har en skatteværdi på cirka 30 procent, og dermed ender du med kun at betale cirka 8 øre per kilowatt-time – efter skat.

Du får helt automatisk fradraget på din selvangivelse, hvis du har indberettet dit cpr-nr. til Andel Energi, som på vegne af Klimafonden indberetter det til Skat. Du skal være opmærksom på, at du ikke selv kan indberette fradraget til Skat eller skrive det på selvangivelsen.

For en husstand med et årligt landsgennemsnitligt elforbrug på 3.883 kilowatt-timer, svarer fradraget til en skattegevinst på cirka 140 kroner.

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl, om du har indberettet dit cpr-nr. til os, kan du kontakte os på 70 29 29 29 mandag til fredag 8.30-16.00.