Er fakturaen svær at gennemskue? Vi har lavet en guide, hvor vi gennemgår hvert punkt på fakturaen.
Side 1
1.1 – Adressefelt
Her kan I se, hvem der modtager fakturaen. Vær opmærksom på, at adressen kan være anderledes end forbrugsstedet. Se mere om forbrugsstedet under punkt 3.
1.2 – Fakturatype
Er I i tvivl, om hvilken slags faktura I har modtaget, kan I altid se det her. Det kan for eksempel være en faktura, kreditnota eller en opgørelse.
2.1 – Kundenummer
Jeres kundenummer består af syv cifre. Det har I fået, da I blev kunde hos os.
2.2 – Aftagenummer
Jeres aftagenummer består af i alt 18 cifre. De første syv cifre (5713131) er ens for alle forbrugssteder i Danmark. De sidste 11 cifre er dit forbrugssteds unikke identifikationsnummer (læs mere om forbrugsstedet under punkt 3). Aftagenummeret vil altid være det samme på forbrugsstedet. Også selvom der kommer ny en elmåler, ny virksomhed eller en ny leverandør.
2.3 – Målernummer
Målernummeret er et unikt nummer, som jeres netselskab har tildelt elmåleren.
2.4 – Aftalekonto
Aftalekontonummeret er jeres kontonummer hos os. Vi bruger jeres aftalekontonummer i vores afregningssystem.
2.5 – Fakturanummer
Fakturanummeret på jeres elregning er et unikt nummer for lige præcis den specifikke faktura. I kan bruge nummeret, hvis I ringer til vores kundeservice.
3.1 – Periode og forbrugssted
Perioden viser, hvilken måned regningen gælder for.
Forbrugsstedet er den adresse, der modtager strømmen.
3.2 – Forbrug
Her får I et overblik over, hvad I skal betale – opdelt på forskellige områder. Læs mere om de forskellige områder under punkt 4 – 11.
3.3 – Samlede pris og betalingsdato
Den samlede pris vil fremgå her – beløbet betales til os i Andel Energi.
Betalingsdatoen er den dato, I senest skal betale fakturaen på.
Her kan I se, hvor mange kilowatt-timer I har brugt i perioden. Jeres netselskab sender elforbruget til os.
Her kan I se, hvilket elprodukt I har. I dette tilfælde TimeEnergi.
Vi viser jeres forbrug i fakturaperioden – på en måned.
Fakturaen dækker jeres faktiske forbrug i den pågældende måned (fakturaperioden), dvs. ingen forudbetaling.
På fakturaen viser vi jeres gennemsnitlige elpris for elforbruget i perioden. Med en timepris-aftale varierer jeres elpris time for time, og I bliver afregnet efter timeprisen på det tidspunkt, I bruger strømmen. Men det kan vi desværre ikke vise på jeres faktura. Derfor opsummerer vi og beregner det samlede beløb – og dividerer det med jeres samlede forbrug.
Transport/nettarif er det beløb, I betaler til jeres netselskab og Energinet. Netselskabet sørger for, at strømmen transporteres sikkert frem til jeres virksomhed. Det er også dem, der er ansvarlige for jeres elmåler.
Prisen er det gennemsnitlige beløb pr. kilowatt-time i fakturaperioden. Nettarifferne varierer i løbet af døgnet, og I bliver afregnet efter den nettarif, der gælder på det tidspunkt, I bruger strømmen. Men det kan vi ikke vise på jeres faktura. Derfor opsummerer dit netselskab og beregner jeres samlede nettarifbetaling – og dividerer med jeres samlede forbrug.
Læs mere om nettariffer her
Afgifter til staten viser, hvor meget I betaler til staten for strømmen.
Beløb I skal betale for strømforbruget inklusive transport og afgifter til staten.
I betaler abonnement til både elselskab og netselskab.
Beløb når alt ovenstående er lagt sammen og regnet ud. Beløbet betales til Andel Energi. Vi sørger så for at fordele beløbet mellem os, jeres netselskab og staten.
På hver faktura viser vi jeres samlede gennemsnitlige kilowatt-timepris. Den bliver udregnet ved at tage beløbet fra punkt 10 divideret med antal kilowatt-timer. Den er derfor inklusive den rene elpris, prisen for transport, afgifter og abonnement.