Fra 1. januar 2026 til og med 2027 sænker regeringen elafgiften til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. ekskl. moms. Den lavere elafgift er derfor den samme for alle uanset elforbrug – og om din virksomhed har fået godkendt reduceret elafgift eller ej.
Minimumssatsen på 0,8 øre/kWh ekskl. moms gælder foreløbig 2026 og 2027. Hvis din virksomheds elforbrug er over 4.000 kWh/år og lever op til kravene for reduktion, kan det være en god ide at ansøge om reduceret elafgift, så ansøgningen er godkendt, hvis elafgiften igen stiger til 72 øre/kWh ekskl. moms i 2028.
Reduktion i elafgiften kan betyde en hel del. Se satserne for 2024 og 2025:
Satser for 2025
Elforbrug op til 4.000 kWh/år: 72 øre/kWh ekskl. moms.
Elforbrug over 4.000 kWh/år: 0,8 øre/kWh (besparelse: 71,2 øre/kWh) ekskl. moms.
Satser for 2024
Elforbrug op til 4.000 kWh/år: 76,1 øre/kWh ekskl. moms.
Elforbrug over 4.000 kWh/år: 0,8 øre/kWh (besparelse: 75,3 øre/kWh) ekskl. moms.
Når der er billig strøm i elnettet, begynder dit batteri at lade. Så har du altid billig el på lager, når strømmen i elnettet er dyr. Når prisen stiger, begynder dit hjemmebatteri nemlig at aflagre, så du kun bruger den billige strøm fra dit eget batteri. Sådan sparer du penge på din elregning hver eneste dag.