Case: Københavns Universitet

Jævnlige tjek af skjult overforbrug betaler sig

Hvor meget energi bruger jeres bygning(er), når alle er gået hjem? Måske mere end nødvendigt? For nyligt opdagede Københavns Universitet, at der kan spares næsten en kvart million kroner på standby-forbruget i Universitetsfirkanten i indre by.

Har jeres bygning et skjult overforbrug?

Alle bygninger har standby-forbrug i de tidsrum, hvor ingen bruger dem. Men selvom de fleste virksomheder har fokus på at holde energiforbruget nede, så kan standby-forbrug over tid vokse sig større og blive til skjult overforbrug.

Hvordan opstår skjult overforbrug?

Årsager til skjult overforbrug kan f.eks. være:

  • Forkert betjening af automatiksystemer
  • Forkert indstilling af tekniske anlæg efter service eller renovering
  • Defekte anlæg eller automatiksystemer
  • Ændret anvendelse af bygning eller ombygning, så energiforbrug ikke længere matcher behov
  • Uopmærksom brugeradfærd

Energirådgiver i Andel Energi, Bo Sonne Andersen, fortæller: “Disse årsager er hverken sjældne eller overdrevne. Vi finder dem gang på gang, og de koster ofte energi for flere hundredetusinde kroner om året.”

Anbefaling: Tjek forbruget jævnligt

Det er altid en god idé at holde øje med sine bygningers energiforbrug. Hvis det ikke falder så meget som forventet, når alle går hjem, bør man undersøge årsagerne og gennemføre forbedringer. Der kan ofte opnås gode besparelser ved meget simple tiltag.

Vi anbefaler også, at man jævnligt inspicerer sine bygninger uden for arbejdstid. I større virksomheder, hvor de tekniske installationer er mere komplekse, kan vores energirådgivere hjælpe.

Universitet fandt en kvart million

Københavns Universitet anvender et energistyringssystem til overvågning af sit energiforbrug. Her blev specialkonsulent Kate Andersen opmærksom på, at elforbruget i Universitetsfirkanten i det indre København ikke faldt nær så meget som forventet uden for normal åbningstid. Hvor blev energien brugt?

Energirådgiver i Andel Energi, Bo Sonne Andersen, gennemgik bygningerne uden for åbningstiden, og konklusionen var, at deres standby-forbrug kunne sænkes med cirka 243.000 kroner om året.

Korte perioder med for meget CO2

I en række lokaler blev den maksimale grænse på 1.000 ppm CO2 overskredet på daglig basis. I de fleste tilfælde dog kun i kortere perioder. Dette kan i nogen grad afhjælpes ved at justere udsugningen bedre. Men skal problemet løses helt, vil det kræve ny mekanisk ventilation i de bygninger, hvor problemet er mest udtalt.

Bjørn Sunesen forklarer: “Komplet udskiftning af ventilation ligger ud over vores aktuelle budget. Men nu hvor vi har en grundig analyse af forholdene, kan vi nemmere forklare baglandet, hvorfor det er vigtigt, vi fremadrettet får tildelt flere midler”.

Besparelser på lys og ventilation

Noget af bygningernes belysning er styret af bevægelsessensorer, noget skal tændes og slukkes manuelt og noget er styret ved hjælp af ure. Det gav anledning til forvirring. Kate Andersen fortæller:

“Vi opdagede blandt andet, at lyset i det gamle bibliotek i Krystalgade stod tændt hele tiden, fordi urstyringen var sat til konstant drift. Det samme gjaldt to meget store lysekroner i vores hall.”

Desuden viste inspektion og måling på bygningernes ventilationsanlæg, at bedre styring kunne reducere deres forbrug af el og bortventileret varme. Derudover ville udskiftning af flere udsugningsventilatorer medføre gode besparelser.

Analysen tjener sig hjem på et halvt år

Samarbejdet med Andel Energi har været en god øjenåbner. Energirådgiverens rapport udpeger meget præcist, hvor og hvorfor bygningerne i Universitetsfirkanten har et større standby-forbrug end forventet. Kate Andersen fortæller om projektet:

“Vi er allerede i gang med at realisere flere af de anbefalede tiltag, og vi forventer, de tjener sig hjem på cirka et halvt år.”

Energirådgivning der gør en forskel

Vi har kompetencen til at strukturere, styrke og forankre jeres energioptimering på alle niveauer – fra den øverste ledelse til de driftsansvarlige.

Tag en snak med os

Hos os kan I samle jeres køb af el, naturgas og energirådgivning hos én kontaktperson, som I altid kan komme i dialog med.