Kan jeg få min seneste regning delt op?

Ja, måske. Du kan søge om at få din seneste regning delt op i 3 mindre bidder her på siden. Din regning skal være på mindst 900 kr.

Vigtigt! Betaler du via Betalingsservice eller MobilePay, og er der under 5 hverdage til din regning skal betales? Så skal du i stedet ringe til os på 70 29 29 29. Da vi ellers ikke kan nå at se på din ansøgning inden betalingsfristen.

Hvordan fungerer det?

Når vi har din ansøgning, vil du inden for kort tid få en mail med, om du kan få din regning delt op. Vær opmærksom på, at din ansøgning er bindende. Afdragsordningen starter, når du får selve aftalen/bekræftelsesbrevet på din mail.

  • Vi sender dig et girokort cirka otte dage før hver betalingsfrist. Det er dit ansvar, at vi modtager betaling til tiden, også selvom girokortet ikke skulle nå frem.
  • Hvis du melder din betalingsaftale til Betalingsservice, så er du sikker på, at dine afdrag bliver betalt til tiden. Gå ind på andelenergi.dk/betalingsservice.

Koster det noget?

Ja, det gør det. Du betaler 140 kr. for at indgå en betalingsaftale med os. De 140 kr. dækker vores omkostninger til administration. Renten er 7,55 % p.a., som er Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 %. Gebyr og renter er medregnet i de enkelte afdrag.

Betalingsgebyret for regningerne vil være det samme, som du er vant til.

Send din ansøgning her

Det er kun personerne, der står på kundeforholdet, som kan ansøge.
Du kan se, hvem det er på Min side.