
Hvad sker der med gaspriserne?
I lang tid har prisen på gas været meget høj. Hvorfor ændrer det sig ikke, og er der noget, du selv kan gøre?
Derfor er prisen stadig høj
Der er flere årsager til, at gasprisen stadig er meget høj. Få en status på gassituationen fra vores ekspert, Jack Michael Kristensen, Funktionschef i Andel Energi.
-
Importen af russisk gas er faldet markant siden invasionen af Ukraine. Europa har derfor skulle finde andre måder at få gas på. Det kommer bl.a. som flydende gas via skibe fra andre dele af verdenen.
-
For at beskytte sig mod den kommende vinter har EU besluttet, at gaslagrene skal være min. 85% fyldt inden 1. november. Det har været med til at drive efterspørgslen og prisen op.
-
Den varme og tørre sommer har betydet, at flere kul- og a-kraftværker har kørt på nedsat kapacitet. Det har betydet, at gaskraftværkerne har skulle producere mere.
Er gaspriserne kun høje hos Andel Energi?
Nej, det er hele det europæiske energimarked, der er ramt af prisstigninger. Derfor vil din gaspris stige, uanset om du er kunde hos Andel Energi eller et andet energiselskab. Det er udelukkende prisen på den rene naturgas – og altså ikke prisen på transport og afgifter – som er steget.
Hvor længe regner I med, at priserne er høje?
Der er stadig meget stor usikkerhed i energimarkedet, og vi forventer, at de høje priser vil være her over den kommende vinter. Den største risiko kommer fra vejret. Bliver det en kold og hård vinter, vil det trække ekstra hårdt på gaslagrene, og det kan betyde meget højere priser.
På længere sigt kommer det an på, hvordan vi kommer igennem vinteren, og hvordan EU’s tiltag om at reducere gasforbruget med 15%, bliver gennemført.
Er der gas tilbage på lageret, er forbruget faldende, og er det samtidig lykkedes at få anden gasforsyning til Europa, så kan det være med til at løsne op for krisen.
Hvad sker der hvis Rusland lukker for gassen
Til at begynde med kan det betyde prisspring, men da den russiske gasforsyning nu er på et meget lavt niveau, vil det kun have mindre betydning.
Ofte stillede spørgsmål om de stigende priser, aftaler og forbrug
Ja, de prisstigninger, vi har set i den seneste periode, gælder både på variable og på faste priser, som begge er på et meget højt niveau for tiden.
Men hvis du har en el- eller naturgasaftale med fast pris, vil din pris selvfølgelig forblive den samme i hele aftaleperioden til den pris, som var gældende, da du valgte aftalen.
Har du et fastprisprodukt, har du låst din pris og har sikret dig mod mulige udsving i prisen et stykke tid ud i fremtiden. Kommer der igen en periode med store stigninger som nu, vil du altså ikke blive ramt af det.
Har du en fastprisaftale, kan du være helt rolig. Vi har ikke planer om at ændre i aftalerne på nuværende tidspunkt.
Det betyder, at din gasregning kan blive højere i en periode. Men når priskurven vender, og priserne begynder at falde igen, så har du ikke låst dig fast på en høj pris.
Din naturgas bliver købt på den nordiske gasbørs, Gaspoint Nordic. Udover gasbørsen køber vi også biogas fra danske biogasproducenter.
I perioden frem til Tyrafeltet åbner igen i 2023, vil din gas komme fra Tyskland, hvor det er en blanding af biogas, gas fra Nordsøen (især Norge) og Rusland samt flydende naturgas, som bliver blandet med biogas fra produktionen her i Danmark.
Nej, det gør vi ikke. Vi er et dansk selskab, der er andelsejet af vores egne kunder, og det bekymrer os meget, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket.
Vi tjener ikke mere, når prisen er høj, da vi har en fast fortjeneste pr. m3 på vores aftaler med kunderne.
Det kan du finde ud af ved at logge ind på Min Side eller ved at se i appen, Andel Energi.
Gå op under “Profil” og se under “Din aftale”.
Der findes desværre ikke digitale, fjernaflæste målere på gasfyr, som der gør på el. Vi modtager dit årsforbrug fra dit distributionsselskab, Evida, én gang om året, når de har modtaget den manuelle aflæsning fra dig.
Du kan derfor se dit gasforbrug som en enkelt søjle i appen, Andel Energi eller på Min side, når du kigger under ‘Forbrug’.
Hvad kan du selv gøre for at spare lidt?
Heldigvis kan du selv gøre lidt for at spare på energien. Et godt sted at starte er at blive mere bevidst om dit forbrug, og spare ved at sænke temperaturen i din bolig, men der er også andre måder, der kan hjælpe.
Hvis du har et gasfyr, bør du tjekke, om der er vand nok på anlægget. Et fyr kører med et vandtryk på 1 til 1,5 bar, men hvis der mangler vand, falder trykket, og så når varmen ikke ud til radiatorerne. Et gasfyr med et korrekt vandtryk sænker anlæggets gasforbrug og giver dig mere varme for pengene.
Har du et naturgasfyr med klimastyring, kan du måske spare gode penge på at sænke anlæggets varmekurve, uden at der bliver koldere i huset. Mange nyere naturgasfyr har klimastyring, som sender en besked til gasfyret om, hvornår det skal producere varme og hvor meget. Det sker ud fra en såkaldt varmekurve, som i mange tilfælde er indstillet lidt højere af hensyn til driftsstabiliteten. Hvis det er tilfældet, kan en justering måske give samme varme for færre penge.
Test nemt selv, om du kan sænke varmekurven, uden at rumtemperaturen falder:
1. Vælg en dag hvor udetemperaturen er cirka 0 grader
2. Sæt dine radiatorer i stuen på cirka 3,5
3. Parallelforskyd naturgasfyrets varmekurve en tak nedad
4. Hold øje med, om temperaturen i stuen falder i løbet af et par timer
5. Gentag eventuelt øvelsen, indtil du rammer en kurve, der ikke kan holde en rumtemperatur på 20-21 grader.
Gaskedler er energimærkede, og A-mærkede kedler er de mest energirigtige. Især fordi de er kondenserende. Det vil sige, at de også sender varmen i røggassen, der opstår når naturgassen brændes, videre til husets radiatorer. I ældre kedler går denne varme til spilde.
Cirka 20 % af en husstands gasforbrug går til at varme vand op. Tag derfor færre og kortere varme bade. Sæt evt. en sparebruser op og skær badetiden ned fra 10 til 5 minutter – så kan du spare cirka en fjerdedel af varmeregningen.
Det er rart med lune gulve, men gulvvarme kan øge varmeforbruget, fordi varmen er tændt en større del af året. Så skru ned, eller sluk helt for gulvvarmen. Det samme råd gælder for dine radiatorer. Hver grad, du skruer ned for varmen i radiatorerne, giver en besparelse på ca. 5 % på varmeregningen.
Gør jævnligt rent omkring dit gasfyr, så tilførslen af luft ikke spærres eller tilstoppes – især hvis du har en kedel med åbent forbrændingskammer. Sørg også for at gasfyrets aftræk har fri passage gennem skorstenen, og at det ikke er stoppet af sne, blade eller andet.
For at få mest muligt ud af dit gasfyr, kan du lade en autoriseret VVS-installatør give det et regelmæssigt servicetjek. Så sikrer du dig, at gasfyret kører sikkert og effektivt og bruger mindre gas. Juster dit gasfyr efter årstiden.