NCG og Gaspool bliver til Trading Hub Europe
De to tyske gasbørser fusionerer
Den 1. oktober 2021 fusionerer de to tyske gasbørser, NetConnect Germany (NCG) og GASPOOL, og bliver til Trading Hub Europe (THE).
Jeres gasaftale fortsætter – I skal ikke gøre noget
Er jeres virksomhed naturgaskunde hos os og har en aftale, som følger priserne på enten NCG eller GASPOOL, betyder det, at I fremadrettet vil blive afregnet efter priserne på Trading Hub Europe (THE).
Priserne på NCG og GASPOOL har historisk set fulgt hinanden meget tæt, og den daglige prissætning vil fremover foregå på samme måde som før fusionen.
Jeres naturgasaftale hos os fortsætter derfor, og I skal ikke gøre noget.
Har du spørgsmål til din naturgasaftale, er du velkommen til at kontakte din Key Account Manager.